RASTATT (Ekstra Bladet): Da vi bragte det første interview med Vagner Kristensen - tidligere Sturmmann (konstabel) i Waffen-SS - var det ikke første gang, han var i Ekstra Bladet. Han optrådte i spalterne - men godt nok anonymt - 29. januar 1960.

Historien var, at en tidligere SS-frivillig var kommet med i den allerførste danske FN-styrke, der blev indsat i Gaza efter den arabisk-israelske krig i 1956.

'Da han under tjenesten begyndte at synge nazistiske soldatersange, blev hans tjeneste dernede ikke forlænget', skrev avisen og tilføjede med undren, at han havde fine papirer og var 'en endog meget flink soldat'.

De marcherede og sang
I 1957 oplyste israelsk radio, at der skulle være en tidligere SS-soldat i FN-styrken.

Derfor måtte Kristensen i en fart væk fra demarkationslinjen - ellers risikerede han at blive pågrebet af israelerne, der havde SS'ernes rolle i Holocaust i frisk erindring.

- Jeg lærte dem at marchere under sang, siger den nu 84-årige Vagner Kristensen, der ikke fik lov til at blive befalingsmand på grund af sin fortid.

Baggrunden for hans FNtjeneste var en ny værnepligtslov i 1955, der åbnede mulighed for, at også mænd, der var blevet straffet under retsopgøret efter besættelsen, kunne blive værnepligtige.

Det blev et vendepunkt for den dengang 28-årige gartner.

Arresteret af kammerater
Lige siden Vagner Kristensen som 12-årig meldte sig ind i Nationalsocialistisk Ungdom (NSU) havde han haft stor lyst til militærlivet.

Som 16-årig meldte han sig til Waffen-SS og kæmpede på Østfronten, indtil han blev såret. Ved kapitulationen blev han overgivet til modstandsbevægelsen på Nordfyn, hvor han var vokset op.

- Jeg blev interneret på Holmegården ved Lumby, og her var kammerater fra skytteforeningen og håndboldklubben blandt de frihedskæmpere, der bevogtede mig, beretter Kristensen.

- Min bror var også i frihedsbevægelsen.

Han sad i skjul i et hjørne. Han ville ikke deltage i min arrestation, men han siger, at han havde sagt: 'Hvis der sker min bror noget, slår jeg jer ihjel'.

Derefter kom Vagner Kristensen i fængsel i Odense.

- Jeg fik tit tæsk. Bl. a. fik jeg en mavepuster og en uppercut af en polskfødt vagtmand.

Møde med modparten
Efter at have afsonet et års fængsel stod den 19-årige veteran på bar bund. Den forældreløse drengs plejeforældre havde ikke besøgt ham i fængslet og havde smidt alle hans barndomsog ungdomsbilleder ud.

- Jeg fik tilbudt arbejde i Århus. 'Hvor har De været før? De har jo været i SS, kan jeg se - så kan jeg ikke bruge Dem alligevel'.

I 1947 fik han imidlertid en kærkommen opmuntring: - Under et besøg hjemme i Otterup i 1947 - efter at jeg var flyttet til København - var jeg i biografen med en kammerat.

Jeg fik et klap på skulderen: 'Er du ikke Vagner?' - Jeg blev bedt om at komme med over på kroen, hvor otte mand sad omkring et opdækket bord. Det var mine otte tidligere kammerater, der var blevet modstandsfolk.

De sagde 'Vi var med til at arrestere dig. Det skulle vi ikke have gjort', mindes Vagner Kristensen bevæget.

Arresteret af PET
For Vagner Kristensen er det en livssag at få givet de frontfrivillige oprejsning.

Han mener, at de lige så ærligt har kæmpet for Danmark som frihedskæmperne.

Og det med den danske regerings godkendelse.

- Der ligger tusinder af danske frivillige i tilgroede grave i Rusland. Det er en forbrydelse, at de ikke får et officielt mindesmærke i Danmark, siger Kristensen.

Efter krigen var han initiativtager til foreninger, der skulle holde ånden fra Nationalsocialistisk Ungdom i live og tale de danske Waffen SS-soldaters sag. Den sidste hed Runebevægelsen, som Vagner Kristensen drev med meget få medlemmer. I 1963 ransagede PET den lejlighed, hvor han havde bevægelsens papirer, og arresterede ham.

Får dansk folkepension
Derpå forlod Vagner Kristensen Danmark. Han vandrede i otte måneder ned gennem Tyskland og arbejdede som gartner forskellige steder. Han slog sig ned i Rastatt nær den franske grænse, hvor han mødte sin kone.

Parret fik to døtre og har i dag børnebørn.

Vagner Kristensen fik arbejde som gartner i et større firma. Han har i Tyskland været aktiv i foreninger for gamle frontkæmpere og har været en flittig skribent i flere veteranblade.

Han har overvejet at søge tysk statsborgerskab, men det kostede et stort gebyr.

Han er derfor fortsat dansk statsborger og hæver dansk folkepension.

I november 1953 demonstrerede Vagner Kristensen på Vestre Kirkegård i København sammen med nogle ligesindede for et mindested til de østfrontfrivillige.

Da kommunistiske demonstranter kom imod dem, blev den 26-årige gartner som den eneste stående i demonstrativ retstilling.

Der ligger tusinder af danske frivillige i grave i Rusland. Det er en forbrydelse, at de ikke får et officielt mindesmærke i Danmark.

Artikel-serie: Læs alle artiklerne om danskere i Hitlers tjeneste