Pyyha: Politiet redder karnevalet i Rio

Det årlige karneval i Rio de Janeiro bliver alligevel ikke aflyst

Afklædte piger som denne samba-piger får heldigvis lov til at danse alt det, de vil. (Foto: Stella Pictures)
Afklædte piger som denne samba-piger får heldigvis lov til at danse alt det, de vil. (Foto: Stella Pictures)

Både kåde samba-piger og forventningsfulde tilskuere kan ånde lettede op.

Det brasilianske politi har nemlig heldigvis valgt at nedlægge deres strejke - og dermed kan det berømte og berygtede karneval løbe af stablen som planlagt.

Det oplyser nyhedsbureaet Reuters.

LÆS OGSÅ: Københavns karneval skal indhegnes

I flere brasilianske byer har politiet ellers de seneste uger nedlagt arbejdet i et forsøg på at gennemtrumfe deres krav om højere løn. Og det har truet karnevalet i Rio de Janeiro, der traditionelt forbundet med en voldsom stigning i kriminaliteten. Men den trussel er altså blevet afværget, eftersom uniformerede betjente har meldt sig klar til at holde styr på tropperne under den gigantiske fest.

I første omgang er det dog ikke fordi, politifolkenes krav bliver mødt, at de genoptager patruljeringen. Ifølge en talsmand for de strejkende, Fernando Bandeiro, sker det tværtimod for 'hjælpe Rio de Janeiro og byens turisme'.

Det traditionsrige og ekstremt festlige karneval starter på fredag 17. februar og fortsætter derefter i hele seks dage.

0 kommentarer
Vis kommentarer