Vores pensioner skal under EU's lup

Det er ikke mindst danskernes pensionsopsparinger, som gør, at vores økonomi skal under EU's lup

Danmarks store gæld skyldes ikke mindst, at vi sparer så flittigt op til vores pensioner. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)
Danmarks store gæld skyldes ikke mindst, at vi sparer så flittigt op til vores pensioner. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)

Den danske økonomi skal under EU-Kommissionens lup. Det skyldes ikke mindst, at danskerne sparer så meget op til pensioner.

I den netop offentliggjorte Alert Mechanism Report, der har til formål at opdage økonomiske faresignaler i tide, figurerer Danmark på listen over 12 EU-lande, hvis økonomi EU-Kommissionen vil lave 'dybdegående' analyser af.

Dermed optræder Danmark på samme liste som kriseramte lande som Spanien og Italien.

Sverige er også med
Også Sverige, der normalt opfattes som en stærk økonomi, skal have sin økonomi gransket på grund af såkaldte makroøkonomiske ubalancer.

Her måler man over en flerårig periode ting som gæld, udviklingen i import og eksport samt omkostninger i forhold til arbejdskraft i de enkelte EU-lande.

EU-Kommissionen hæfter sig blandt andet ved, at Danmark har et relativt højt niveau for gæld i den private sektor.

Danskernes private gæld på 244 procent af bruttonationalproduktet (BNP) overstiger EU-Kommissionens tærskel på 160 procent af BNP med hele 84 procentpoint.

Det skyldes pensionsopsparinger
EU-Kommissionen noterer sig dog, at den høje gæld i det private afspejler danskernes høje pensionsopsparinger.

Det er første gang, EU-Kommissionen offentliggør den såkaldte Alert Mechanism Report.

Ud over Danmark, Sverige, Spanien og Italien skal også Belgien, Bulgarien, Frankrig, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland og Storbritannien have gennemgået deres økonomier.

Grækenland, Irland og Portugal er ikke med på listen, da de allerede modtager økonomisk støtte fra EU, og Rumænien er blandt de lande, der heller ikke er med.

EU's sixpack

EU fik med virkning fra 13. december 2011 en række nye regler for overvågning af medlemslandenes økonomi og finanspolitik. Den såkaldte sixpack skal hjælpe med at stabilisere økonomien i EU og forhindre nye kriser.

Et af de nye værktøjer er en overvågningsmekanisme for makroøkonomiske ubalancer, der skal gøre det muligt at identificere potentielle problemer tidligt. Det sker med hjælp fra følgende tjekliste med tærskelværdier for, hvornår der slås alarm:

* De seneste tre års betalingsbalance set i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) - der tillades udsving mellem plus 6 og minus 4 procent af BNP.

* Netto internationale investeringer som procent af BNP - tærskelværdi: minus 35 procent af BNP.

* Fem års procentvis forandring i eksportandele, tærskel: Minus 6 procent.

* Tre års procentvis forandring i prisen på arbejde, i eurolande tillades en stigning på 9 procent, uden for eurozonen er tærsklen 12 procent.

* Tre års procentvis forandring i valutakurser baseret på prisindekset HICP og inflationsindekset CPI set i forhold til 35 andre industrialiserede land - tærskel: plus/minus fem procent i eurozonen, plus/minus 11 procent for ikke-eurolande.

* Gælden i den private sektor i procent af BNP - tærskel: 160 procent.

* Vækst i gælden i den private sektor i procent af BNP - tærskel: 15 procent.

* Udvikling i boligpriser fra år til år set i forhold til Eurostats index - tærskel: 6 procent.

* Gælden i den offentlige sektor i procent af BNP - tærskel: 60 procent.

* Treårigt rullende indeks for arbejdsløsheden - tærskel: 10 procent.

kilde: ritzau

0 kommentarer
Vis kommentarer