Flop: Mænd GIDER ikke offentlige job

Stik imod alle skåltaler fylder mændene mindre og mindre i det offentlige, skriver Avisen.dk

(Foto: Morten Langkilde/POLFOTO)
(Foto: Morten Langkilde/POLFOTO)

Chancen for at møde en mand ved tavlen i folkeskolen, blandt hjemmehjælperne i plejehjemmet eller på hospitalet bliver mindre og mindre.

Mens 74 ud af 100 ansatte i kommuner og regioner i 1998 var kvinder, er det steget 77 ud af 100. Det viser tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor.

Det står i skærende kontrast til 15- 20 års kampagnearbejde, hvor arbejdsgiverne, skiftende regeringer og lønmodtagerne har forsøgt at trække og skubbe mænd til de offentlige, kvindedominerede arbejdspladser.

Dennis er overrasket
Kampagnerne har ofte et smart slogan og en veldesignet hjemmeside. Kampagnerne 'Mænd er også sygeplejersker' eller 'Skift job - Ikke løn' er bare to eksempler. Udviklingen kommer bag på Dennis Kristensen, der er formand for et af de store kvindeforbund, FOA, der blandt andet organiserer sosu’erne og pædagogmedhjælperne.

- Det overrasker mig. Set herfra, er der faktisk gjort relativt meget for at gøre mænd opmærksomme på de klassiske kvindefag, siger han.

Han mener, at opdelingen i mande- og kvindefag er en væsentlig grund til, at kvinder i gennemsnit får mindre i løn end mænd.

Forsker: Kvinder vil kunne hente børn
- Det er grundlæggende uretfærdigt, at vi lønner dårligere for at arbejde med mennesker end for at arbejde med maskiner, siger Dennis Kristensen.

Læs på Avisen.dk Så meget mere tjener din mandekollega

Men det er populært sagt kvindernes egen skyld, mener Niels Westergård-Nielsen, professor i Økonomi på Århus Universitet.

De arbejdsforhold, den offentlige sektor tilbyder, virker generelt mere tiltrækkende på kvinder end på mænd.

- Kvinder ligger mere vægt på fast arbejdstid, at arbejdspladsen er fleksibel, og at de kan gå i rimelig tid, så de kan hente børn, siger han.

Tiltrækker kvinder
En anden årsag til de trange kår for mændene i offentlige stillinger er sandsynligvis, at flere kvinder gerne vil til på arbejdsmarkedet, mener Karen Sjørup, der forsker i køn og arbejdsmarked på RUC.

De unge kvinder har nemlig langt oftere arbejde end deres bedstemødre havde.

- Blandt unge kvinder er den almindelige opfattelse, at fuldtidsarbejde er målet. Men jo flere kvinder, der kommer ind på arbejdsmarkedet, jo mere kommer de også til at fylde i den offentlige sektor, siger Karen Sjørup.

Når først kønsfordelingen er blevet skæv, bliver det selvforstærkende. De arbejdsforhold, der er vigtige for kvinderne, bliver prioriteret højest på arbejdspladser, når der er flest kvinder.

- Kvinder prioriterer for eksempel løn lavere end mænd. Man kan sige, at hvis lønnen i et fag bliver tilpasset til kvinder, så bliver det kvinder, der arbejder der, siger Niels Westergård-Nielsen.

Kvinder gør arbejdspladsen civiliseret
Omvendt har det også konsekvenser, når en branche er mandsdomineret. Når kvinderne kommer ind, bliver arbejdspladsen ofte mere ”civiliseret”, fordi kvinderne prioriteret andet end løn..

Læs guiden på Avisen.dk Sådan får du fryns under krisen

- Det er helt sikkert tilfældet. Tænk bare på journalist-faget, der tidligere var et mandefag og forfærdeligt råt. Tidsånden har betydet noget, men det har kvindernes indtog afgjort også, siger Niels Westergård-Nielsen.

Regeringen fortsætter i øvrigt med at afsætte penge bryde kønsopdelingen ned. I december afsatte regeringen en pulje på 10 millioner, der skal blandt andet skal ”… bidrage til, at flere drenge og piger træffer et utraditionelt uddannelsesvalg, der ikke er begrænset af stereotype forestillinger om kvinde- og mandefag,” som det hedder.

Andre artikler på Avisen.dk

Det kan koste på lønnen at tage mandens efternavn

Kvinder trækker lønnen ned

De 10 værste fejl under lønforhandlinger

0 kommentarer
Vis kommentarer