Fulde gamle generer hjemmehjælpere

Frække tilbud eller overfusninger er hverdag for landets hjemmehjælpere. Mere end halvdelen har oplevet grænse-overskridende episoder med berusede ældre

Ny undersøgelse peger på problemer for hjemmehjælpen. Mon ikke politikerne foreslår robotter (Foto: Klaus Gottfredsen/Jyllands-Posten)
Ny undersøgelse peger på problemer for hjemmehjælpen. Mon ikke politikerne foreslår robotter (Foto: Klaus Gottfredsen/Jyllands-Posten)

At få et frækt tilbud af en beruset ældre mand med tis i bleen er ikke, hvad de fleste bryder sig om.

Og da slet ikke, når man bare passer sit arbejde.

Men det er hverdag for stadig flere hjemmehjælpere.

I en undersøgelse fra FOA og Ugebladet A4 - der offentliggøres i morgen - svarer næsten hver anden af de spurgte, at de har oplevet grænseoverskridende episoder med ældre, der har været påvirket af alkohol.

Til tv2.dk siger Anette Engelbrech, der arbejder i hjemmeplejer i Kalundborg-området og som har 20 års erfaring i branchen, at fulde ældre kan hun ikke vænne sig til.

- De taler ned til en. Og det kan jeg ikke lide. Det synes jeg er hårdt, siger Anette Engelbrecht til sitet.

Fire ud af ti kommunale plejere siger, at deres personlige grænser bliver overskredet af berusede klienter.

Det kan være et frækt tilbud eller at de ældre irriteres over, at hjemmeplejen ikke vil give dem alkohol.

FOA og Kommunernes Landsforening opfordrer kommunerne til at tage fat på problemet.

0 kommentarer
Vis kommentarer