Se Danmarks farligste branche

I de farligste fag er der gennemsnitligt 15 sygedage i løbet af 40 år på arbejdsmarkedet. I de sikreste er tallet seks

Mens de højtuddannede sidder bag deres skriveborde, lever skraldemænd, murere, chauffører og industriarbejdere livet farligt. Det er nemlig de faglærte og ufaglærte, der oftest bliver ofre for arbejdsulykker. Det viser de seneste tal om fravær fra Danmarks Statistik, skriver Fagbladet 3F.

Omregnet svarer tallene til, at alle danskere i gennemsnit vil have seks sygedage på grund af en arbejdsulykke i løbet af 40 år på arbejdsmarkedet.

En chauffør eller murer derimod vil i løbet af 40 år have 15 sygedage efter en ulykke på jobbet.

3F'ernes brancher ligger helt i top, når det handler om, hvem der bliver syge, fordi de har været ude for en ulykke på jobbet, påpeger Kirsten Jørgensen. Hun forsker i arbejdsulykker ved Danmarks Tekniske Universitet.

Det har store konsekvenser. For mange mister kontakt til arbejdsmarkedet:

- Det er jo svært at være byggearbejder, hvis du har fået et knæk i ryggen ellert mister en legemsdel, siger Kirsten Jørgensen.

De farligste brancher:
Bygge og anlæg
Renovation med mere
Transport
Industri Forsvar og politi med mere

De sikreste brancher:
Finans og forsikring
Råstofindvinding
Kommunikation
Videnservice
Undervisning

(Kilde: Danmarks Statistik)

0 kommentarer
Vis kommentarer