TV: Brødrister jævnede hus med jorden

En brødrister var skyld i, at et hus blev flået fra hinanden i England. En person fik svære forbrændinger. Se eksplosionen her

Pamela Gilson vender tilbage til sin sammenfaldne lejlighed.
Pamela Gilson vender tilbage til sin sammenfaldne lejlighed.

- Det lød som en bombe.

Sådan beskrev flere naboer en eksplosion i et lejlighedskompleks i Oakworth, West Yorkshire.

Ulykken skete lørdag, men politiet har nu frigivet billeder fra eksplosionen, skriver Daily Mail.

Grunden til eksplosionen, der jævnede en boligblok med jorden, skulle findes ved en utæt gasledning, som blev antændt af en brødrister, hvor en gnist sprang op fra.

Pamela Gilson, der sad i lejligheden med brødristeren, fik svære forbrændinger på hænder og ansigt, men skaderne var heldigvis ikke livstruende.

En anden person blev desuden indlagt med røgforgiftning.

SE OGSÅ:

73-årige Whatley har fået posttraumatisk stress efter konfrontationen. (Foto: Britisk politi) Samfund - 3. feb. 2012 - kl. 11:44 TV: 73-årig fik smadret bil for at køre uden sele

Rystede naboer
Naboerne Michael og Helen Hockenhull, der blev evakueret fra deres hjem, sagde eksplosionen var så høj, at de i første omgang troede, at det var sket i deres eget hus.

Helen Hockenhull sagde eksplosionen lød som 'en bombe', og hun er bange for, hvordan Pamela Gilson vil reagere, når hun kommer hjem til sit hjem og ser ødelæggelserne.

- Når hun (Pamela Gilson, red.) kommer tilbage og ser sit hjem i ruiner, vil det give hende endnu et chok.

Hvordan Pamela Gilson reagerede, oplyser Daily Mail ikke, men man kan se et billede af hende, hvor hun er tilbage ved det der engang, var hendes hjem.

Helen Hockenhull og de andre naboer er glade for, at Pamela Gilson er i live, selvom de har svært ved at forstå det, efter de har set de omfattende ødelæggelser på bygningen.

Brandmænd og efterforskere ser nu på, hvordan ulykken kunne ske.

Eksplosionen skyldes formentlig et hul i et tæret rør i køkkenet, hvor gassen er sluppet ud.

1 af 2 Til venstre ses gaseksplosionen. Billedet til højre er dagen derpå, hvor lejlighedskomplekset er jævnet med jorden.
2 af 2 Pamela Gilson vender tilbage til sin sammenfaldne lejlighed.
0 kommentarer
Vis kommentarer