TV: De har aldrig set hvide mennesker

Unikke billeder viser en urbefolkning, der hidtil ikke har været kendt af offentligheden. Men de er agressive. Se video her

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Alt ånder ikke ro og fred i Amazonas jungle.

En stamme, der hidtil har været ukendt for den moderne verden, er nemlig blevet set af et kamerahold.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Og billederne, som du kan se herover er unikke, og ifølge Uncontacted International, som arbejder for urbefolkningers rettigheder, er det det tætteste noget kamerahold har været på Mascho-piro-stammen.

SE OGSÅ: Her skyder stammen efter kamerafolkene

En person dræbt
Men man skal ikke komme stammen for nær.

BBC skriver, at stammen er meget agressive, og tidligere har de skudt med bue og pil efter turister i området.

- Der har været en del konflikter med udefrakommende, når de har bevæget sig ind på stammens område, siger Rebecca Spooner fra Uncontacted International.

Værst gik det ud over Nicolas Flores, der sidste år blev dræbt af stammen.

Han kunne et beslægtet indianersprog, og havde derfor været i kontakt med Mascho-piro-stammen, men da han ville overrække en gave til stammen, blev han dræbt.

Omstændighederne er stadig uklare.

Opsøgte selv mennesker
Normalt kommer der ikke civile langt inde i skoven, hvor indianerne normalt bor.

Men de er flere gange blevet set nær bebygninger, men ingen ved, hvorfor de opsøger den moderne verden.

Det kan dog hænge sammen med den øgede fældning i skoven, og det har dermed fået dem på flugt.

- De fælder træer tæt på stammens området. Desuden er flytrafikken over området steget, og det kan have bevirket dårligere jagtforhold, siger antropologen Beatriz Huerta til Washington Post.

Mashco-Piro-stammen menes at være en af omkring 15 ukendte stammer i Peru. Populationen skønnes til at være mellem 12.000 og 15.000.

Du kan læse mere om stammen på Uncontacted Internationals hjemmeside her.

1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 (Foto: AP)
3 af 3 (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer