TV: Bill Gates kæmper mod orme og parasitter

Microsoft-milliadæren er klar til at kæmpe for oversete sygdomme

En hidtil uset indsats for at komme nogle af de mest vulgære, ubehagelige og oversete sygdomme til livs er sat i værk af Microsoft-grundlægger Bill Gates og en række medicinalfirmaer.

SE TV-INDSLAG OVER ARTIKLEN

Sygdommene raserer ofte i verdens fattigste lande, hvor der ikke er råd til medicin. Derfor har medicinalfirmaerne bebudet, at de vil donere millioner af doser medicin til formålet.

It-milliardæren og hans medsvorne har blandt andet fokus på sygdommen elefantitis.

LÆS OGSÅ: Bill Gates: Milliardærer kan betale meget mere i skat

120 millioner mennesker verden over er ramt af den smertefulde lidelse, der viser sig som groteske hævelser på kroppen og skyldes en parasitisk orm.

Målet med indsatsen er at kontrollere eller udrydde de ti mest almindelige tropiske sygdomme, som tilsammen ødelægger livet for 1,2 milliarder mennesker.

Også sygdommen bilharziose, eller sneglefeber, kan forvente massiv modstand fra Gates og co.

Ifølge professor i parasitologi ved Londons School of Hygiene and Tropical Medicine Simon Croft slår de tropiske sygdomme ikke ret mange mennesker ihjel, men de er smertefulde og voldsomt belastende for de fattige lande.

- En sygdom som bilharziose (sneglefeber, red.) kan skabe gener, når voksne orme arbejder sig ind i leveren på folk og lægger æg. Ormene kan også skade blæren og andre organer, siger han og tilføjer:

- Det er meget vigtigt at kurere sygdommen hurtigst muligt for at begrænse skaderne.

LÆS OGSÅ: Steve Jobs nedgør Bill Gates fra graven

70 procent af verdens sundhedsproblemer rammer i lande, hvor befolkningen ikke har råd til at købe medicin.

0 kommentarer
Vis kommentarer