Bilister i Østdanmark skal køre forsigtigt

Bilister i den østlige del af landet skal køre varsomt søndag. Enkelte steder ligger der 10 centimeter sne

Skal du ud at køre i dag, så kør forsigtigt! (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Skal du ud at køre i dag, så kør forsigtigt! (Arkivfoto: Ernst van Norde)

Bilisterne skal køre med stor forsigtighed søndag, efter at sneen har lagt sig ned over landet. Særligt bilister i Østdanmark skal passe på.

- Værst ser det ud på den østlige del af Sjælland. Det er der, der er faldet mest sne på vejene, siger Torben Kristensen, vagtchef hos Vejdirektoratets Trafikinformation.

Læs også:

Se også: Koldeste nat i 26 år

Ifølge vagtchefen er alle kommuner fra Gribskov i nord til Lolland og Falster Kommune i syd berørt af snevejret. Og også bornholmerne er ramt.

- Vi har faktisk lige fået meldinger om, at der ligger op mod 10 centimeter nogle steder, siger Torben Kristensen.

I øjeblikket kæmper sneryddere og saltspredere i hele området for at få bugt med sneen.

- Man er i fuld gang der, hvor det er nødvendigt, siger vagtchefen og fortsætter:

- Derudover kommer der meldinger fra kommuner rundt omkring. De seneste kom fra Middelfart, Svendborg og Kolding, hvor der er pletvis sne- og isglatte veje.

Læs også:

Se også: Kulden har dræbt mere end 250

Torben Kristensen råder bilister til at køre meget forsigtigt og holde en god afstand til forankørende.

Hos Banedanmark oplever man indtil videre ikke, at snevejret skaber problemer for togdriften.

- Ved Langå i Nordjylland er der dog en skinne, der er knækket. Sandsynligvis på grund af frostvejret, siger Tina Nørgaard Andersen, pressevagt hos Banedanmark.

Den knækkede skinne kan betyde mindre forsinkelser for rejsende mod Aalborg, fortæller pressevagten.

Læs også:

Se også: Nødherberg i kirke til frysende hjemløse

0 kommentarer
Vis kommentarer