FBI og Scotland Yard hacket

Amerikansk og engelsk politi ydmyges af Anonymous

Hackergruppen Anonymous har travlt for tiden. Ikke nok med, at de lægger danske partiers hjemmesider ned på stribe. Nu har de også angrebet FBI og Scotland Yard. Det skriver BBC.

Hackerne har nemlig offentliggjort en optagelse af en samtale mellem repræsentanter fra FBI og det engelske politi, hvor man diskuterer indsatsen mod netop hackere.

LÆS OGSÅ:

Se også: Socialdemokraternes hjemmeside hacket

Anonymous har også offentliggjort en e-mail, tilsyneladende fra FBI, hvor de afslører de involveredes e-mail adresser.

FBI har endnu ikke kommenteret sagen.

Scotland Yard meddeler, at de arbejder på en længere udtalelse.

Det er uklart, hvordan Anonymous har fået adgang til den 17-minutter lange telefonsamtale.

LÆS OGSÅ:

Se også: SF også ramt af Anonymous-hacking

I samtalen mellem FBI og politiagenterne diskuteres navne på nogle af de personer, som er under overvågning og planer for, hvordan de kan retsforfølges.

De rigtige navne er dog censureret med beep-lyde.

Anonymous skriver på Twitter: ' FBI er sikkert nysgerrige i forhold til, hvordan vi i et stykke tid har kunnet læse deres interne kommunikation'.

LÆS OGSÅ:Se også: Europa-Parlamentet hacket i bund Europa-Parlamentet hacket i bund

0 kommentarer
Vis kommentarer