NU har Falck fået travlt

Vilde frostgrader går ud over bilbatterierne

Falck-ansatte har set mange videoer denne vinter, men nu skal de bestille noget (Anders Brohus/POLFOTO)
Falck-ansatte har set mange videoer denne vinter, men nu skal de bestille noget (Anders Brohus/POLFOTO)

Så kom den isnende kulde endelig til Danmark. Og det har man også kunnet mærke hos Falck.

Her til morgen har man allerede inden klokken 7.30 givet starthjælp til 204 bilister, oplyser kommunikationsdirektør i Falck, Louis Honoré.

- Vi har haft rimeligt travlt indtil videre, fortæller han.

LÆS OGSÅ:

Karup i Midtjylland indtager førstepladsen med morgenens laveste temperatur i Danmark. (Foto: Google Maps) Samfund - 3. feb. 2012 - kl. 08:36 Her er det koldest

Det er dog ikke lang tid siden, at situationen var helt anderledes.

- Der har ikke været mange vintre, hvor vi har haft så lidt at se til. Indtil slutningen af januar har det været meget roligt, indrømmer kommunikationsdirektøren over for ekstrabladet.dk. Og uddyber:

- Der er nok blevet spillet lidt mere bordtennis og set lidt flere videoer på stationerne end normalt.

Batterier lider
Når Falck rykker ud, er det ofte batteriet i bilen den er gal med.

- Når der er fugt og kulde, så får de batterier, der i forvejen er ved at være godt slidt, et ekstra spark mod graven, siger Louis Honoré.

Den seneste uges tid har Falck hjulpet nogle hundreder billister med at få gang i bilen hver morgen. Men inden man ringer efter Falck, kan man også selv forsøge at give bilen starthjælp.

LÆS OGSÅ:

(Foto: Bo Nymann) Verden på vrangen - 1. feb. 2012 - kl. 13:44 Linse: Mine bryster vinter-fryser

- Man kan sætte sig ud i sin bil og tænde for lyset i 20-30 sekunder og så dreje tændingsnøglen. Det kan give batteriet et boost, så motoren starter, siger Louis Honoré.

Fra Dansk Autohjælp lyder rådet, at man får målt bilbatteriets kapacitet på et værksted, hvis det er af ældre dato eller viser svaghedstegn. Måske kan batteriet få nyt liv, hvis det bliver ladet godt op - eller også finder man ud af, at det skal udskiftes.

Iskoldt i weekenden
Og det kunne ligne en god idé at få tjekket batteriet, for Danmark har endnu ikke oplevet den værste kulde i denne omgang - den kommer først i weekenden.

- Det bliver nogle rigtig kolde nætter. Natten til lørdag og søndag bliver det mellem 10 og 15 graders frost. Men det kan ikke udelukkes, at temperaturen lokalt vil falde til minus 18 grader, siger vagthavende Jørn Thomsen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

LÆS OGSÅ:

Se også: Hård frost tager 30 liv i Ukraine

Men der er måske håb for, at bilen får nemmere ved at starte igen, når vi tager hul på den nye arbejdsuge. Mandag melder DMI nemlig om mildere temperaturer.

0 kommentarer
Vis kommentarer