Den 6. juni 2012 bliver der lejlighed til at opleve et skue på himlen, som næsten ingen nulevende mennesker får lejlighed til at se igen. Planeten Venus passerer hen over solskiven som en sort silhuet.

Det syn vil først komme igen i december 2117, oplyser astrofysiker Michael Linde-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.

- Det er dog kun den afsluttende del, der kan ses fra Danmark den 6. juni. Passagen er nemlig godt i gang, når solen står op omkring kl. 04.30, siger han.

Venus er den næstinderste planet i vores solsystem efter Merkur. Som optakt til passagen bliver Venus i foråret meget tydelig på aftenhimlen mod vest. Planeten er den kraftigst lysende af alle planeter og stjerner.

- Og midt i marts vil Venus og Jupiter stå tæt sammen på himlen, blot tre grader adskilt. Det bliver et smukt syn, lover Michael Linden-Vørnle.

Venus-passager optræder parvis med otte års mellemrum i intervaller på mellem 105 og 120 år. Den første observation af en passage blev gjort af den britiske amatørastronom Jeremiah Horrocks i 1639.

Selv om Venus er søsterplanet til Jorden og har nogenlunde samme størrelse, er den så forskellig fra Jorden, som tænkes kan.

Overfladetemperaturen er omkring 453 grader, og der er 90 atmosfærers tryk, påpeger geofysiker Henning Haack fra Københavns Universitet.

- Det er bestemt ikke noget rart sted at opholde sig, siger han.

2012 byder også på et nytårsbombardement af stjerneskud, nemlig meteorsværmen Bootiderne, som kulminerer 4. januar. Den ventes at levere mellem 60 og 200 stjerneskud i timen.

- De bedste betingelser for at se stjerneskud er i de tidlige morgentimer den 4. januar fra kl. 04, når månen er gået ned, og frem til daggry, siger Linden-Vørnle.

Stjerneskud opstår, når Jorden flyver gennem en støvsky, der er efterladt af en planet eller komet.