Annonce:
Annonce:

Spioner forførte aktivist-kvinder

Otte engelske kvinder sagsøger politibetjente, der forførte dem som del af undercover-mission

Hej skat - kan du huske, hvor og hvornår det nu var, vi skulle til den der miljø-demonstration? Mændene forførte aktivist-kvinder for at malke dem for oplysninger. (Foto: Colourbox)
Hej skat - kan du huske, hvor og hvornår det nu var, vi skulle til den der miljø-demonstration? Mændene forførte aktivist-kvinder for at malke dem for oplysninger. (Foto: Colourbox)
Annonce:
Følg Samfund

Det lyder som en film, men var trist virkelighed for otte engelske kvinder: Fem betjente forførte i løbet af en årrække flere kvinder og løj sig til sex med dem - alt sammen som led i en undercover-mission, hvor betjentene skulle infiltrere politiske bevægelser.

Kvinderne truer nu med at sagsøge Metropolitan Police i London, hvor betjentene var ansat, fordi det 'dybt fornedrende bedrag' har givet dem psykiske men i form af depression, traumer og vrede, og har ødelagt deres evne til at stole på andre mennesker, skriver engelske The Guardian.

Annonce:

Brugte forførelsesteknikker
Bedrageriet går tilbage til midt-firserne, hvor betjentene fik til opgave at infiltrere politiske bevægelser som dyrerettigheds- og miljø-organisationer. De opbyggede falske forhold til kvinderne, hvoraf det længste stod på i ni år, ifølge anklageskriftet. Alt sammen for at lokke oplysninger ud af kvinderne, der alle var tilknyttet de organisationer, som mændene skulle infiltrere.

LÆS: Sexet spion - nu er hun chefredaktør

Anklageskriftet antyder, at forførelses-strategien var bevidst og planlagt på forhånd:

'Tilsyneladende har mændene brugt teknikker, som de er blevet trænet i, til at vinde tillid og dermed skabe en illusion om at de kunne være en 'soulmate', over for mange af kvinderne', skriver .

Ifølge anklageskriftet er der ingen tvivl om, at betjentene 'opnåede samtykke til samleje ved bedrag'.

Vil have sandheden at vide
De otte kvinder opdagede bedrageriet, da politiets hemmelige missioner om at infiltrere lovlige, politiske bevægelser og græsrødder - der stod på indtil så sent som 2010 - blev afsløret i den engelske presse.

Deres advokat, Harriet Wistrich, har nu sendt de første papirer af sted til Scotland Yard som indledning på et menneskeretsligt søgsmål.

Anklagerne imod politicheferne i Metropolitan Police går på forulempelse, bedrageri, forsømmelighed og misbrug af offentligt embede.

Kvinderne vil have politicheferne til at betale kompensation og offentliggørt alle detaljer om undercover-betjentenes aktiviteter, som advokat Harriet Wistrich siger savner enhver lovlig retfærdiggørelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: