For et år siden satte en ung, arbejdsløs mand ild til sig selv foran rådhuset i byen Sidi Bouzid i Tunesien. Hans desperate protest blev starten på den bølge af revolution og forandring, som nu er kendt som 'det arabiske forår'.
Siden da har folkelige protester væltet regeringen i Tunesien og Egypten, borgerkrig har afsat oberst Gadaffi efter mere end 50 år som regent i Libyen, mens befolkningen i Syrien har protesteret uden at have held til at vippe deres leder af pinden.
I dag mindes tuneserne Mohammed Bouazizi på en ny mindedag til ære for den 26-årige frugtsælger og den forandring, han blev katalysator for.
LÆS: EU hylder afdøde tunesisk revolutionær
LÆS: Frugthandleren som startede det hele
Blev symbol for de unge
Mohammed Bouazizis overhældte sig selv med benzin og satte ild til sig selv, fordi myndighederne havde konfiskeret de grønsager, han havde solgt uden tilladelse, og han efter sigende også var blevet ydmyget offentligt af politiet. Han døde 18 dage senere som følge af sine forbrændinger.
Bouazizi blev symbol på håbløsheden og frustrationen hos en hel generation af unge i Tunesien, som stod over for tårnhøj arbejdsløshed og ringe mulighed for at påvirke deres situation under præsident Zine El Abidine Ben Alis egenrådige styre.
Efter Bouazizis død bredte protester sig fra Sidi Bouzid til andre byer i området. Da skjulte optagelser af optøjerne blev cirkuleret på nettet nåede urolighederne hovedstaden Tunis. Efter en måneds protester, hvor anslået 265 tunesere blev dræbt, flygtede præsident Ben Ali 14. janunar fra landet, efter militæret havde vendt sig imod ham og nægtet at åbne ild imod demonstranterne.
Mellemøsten på den anden ende
Protesterne i Tunesien blev en inspiration for mange andre lande i mellemøsten: 11 dage efter Ben Alis flugt besatte titusinder af demonstranter Tahrir-pladsen i Kairo og krævede regimets fald. Det lykkedes tre uger efter, hvor 82-årige Hoshni Mubarak trådte tilbage efter næsten 30 år ved magten.
Siden da har også Libyen, med hjælp fra Nato, væltet sin diktator, i Marokko har folkelige protester tvunget kongen på mere reformvenlig kurs. I Syrien er det indtil videre lykkedes præsident Assad at kvæle de folkelige proteter ved magt.
