Jæger fra Irak-missionen: Amatøragtigt

Det er farligt, når soldater drager i krig. Lækage af hemmelige missioner gør det endnu farligere. - Det må bare ikke ske, siger en jægersoldat fra missionen i Irak i 2007 om lækagen

På vej på hemmelig mission i Irak i 2007 gik det op for jægersoldat Lars Møller, at missionen var lækket til pressen. (Foto: Kjeld Thomsen)
På vej på hemmelig mission i Irak i 2007 gik det op for jægersoldat Lars Møller, at missionen var lækket til pressen. (Foto: Kjeld Thomsen)
Følg Samfund

Det må bare ikke ske. Det er totalt amatøragtigt. Uanset om lækagen sker i Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, HOK eller Jægerkorpset. Man er nødt til at holde tæt i alle led.

Sådan siger seniorsergent Lars Møller, der i april 2007 var på vej til Irak på en hemmelig mission sammen med sine kolleger i Jægerkorpset.

Men allerede på vej til destinationen, blev deres hemmelige mission kendt i offentligheden, da JP og TV2 bragte historien.

Læs også: Ekstra Bladet afslører ny spinskandale

- Vi sad på et hotel på Cypern og forberedte os på opgaven. Og dér opdager vi, at det står i netavisen, det vi har gået og holdt tæt med. Det er totalt amatøragtigt.

- Vi mister nogle gode handlemuligheder og man føler sig fuldkommen latterliggjort, siger Lars Møller til ekstrabladet.dk.

Han kan ikke sige noget om missionen, da indholdet af den er hemmelig. Men udtaler sig generelt:

Overraskelsesmomentet bliver ødelagt
- For soldater er det i princippet altid farligt at tage på missioner. Man arbejder med taktikker og principper, og en del af det handler om overraskelse. Men med sådan en lækage bliver man snydt for denne meget vigtige parameter.

Jægerkorpset bliver kun indsat i særlig vigtige, særlige eller i strategiske opgaver. Og jægerne arbejder ofte i små team med 'ikke konventionelle metoder'.

Opgaverne er tit mange oppe imod en modstander på måske hundrede bevæbnede fjender, hvorfor overraskelseselementet er ekstra vigtigt for jægersoldater.

Noget af det, man næsten altid har fordel af som jæger, er overraskelse, siger Lars Møller, der har skrevet om sin 25 år lange karriere i Jægerkorpset i bogen 'Jæger 200 - med hjertet som indsats'.

En lækage, som den der p.t. peger på tidligere Forsvarsminister Søren Gades daværende spindoktor Jacob Winther, og måske endda Søren Gade selv, kan ifølge den erfarne jægersoldat medføre to ting:

- Modstanderne véd, at man kommer og kan omlægge taktikken. Så er effektiviteten af indsatsen måske ødelagt - og skattekronerne spildt, lyder det kynisk fra Lars Møller.

Det er farligt nok i forvejen ...
- Dels er det farligt. Modstanderne kan mobilisere et modtræk og iværksætte et angreb eller andre modforholdsregler. Og så bliver det pludseligt ekstra farligt for jægerne. Det er i forvejen altid forbundet med risiko, tilføjer han nøgternt. Men i sådan en situation øges denne risiko.

Opgaven er tit i områder med mange hundrede bevæbnede fjender - derfor er det ekstra vigtigt for jægersoldater, der ofte arbejder i små teams, at kunne bevare overraskelsesmomentet.

Foruden det stærkt problematiske ved lækagen Forsvarsministeriets absolutte top, har pressen også et ansvar i sager som denne, mener Lars Møller.

Læs også: Engell: Søren gade slipper ikke

- Forholdene i sådan en lejr, som den Gade besøgte, er helt specielt bygget op. Man taler ikke om planlagte operationer til pårørernde eller kammerater, eller mens de gennemføres. Men i sådan en lejr er der en større åbenhed - inden for hegnet. Man er i samme krig, i samme båd. Sådan en lejr er mere åben, end man måske skulle tro fordi det gavner den samlede effektivitet at der frit kan udveksles oplysninger.

Selvom der var journalister på besøg?

- Ja, men sådan er sådan en lejr, siger Lars Møller.

Den tidligere jægersoldat mener, at pressen har et større ansvar, når de kommer ind i sådan en lejr.

- Jeg mener, at pressen burde have dræbt denne historie selv. Man burde have tænkt over, at det ville hjælpe de danske soldaters modstandere - og ikke over hvem der bringer historien først, siger han.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind