Annonce:
Annonce:

Ekspert: Ny chef får det svært i søgelyset

Ny DSB-chef kan blive udfordret, når det gælder et liv i mediernes og politikernes søgelys, vurderer ekspert.

Annonce:
Følg Samfund

Den nye DSB-direktør, Jesper T. Lok, er en spændende profil, men står over for udfordringer i forhold til pressens og politikernes fokus. Sådan vurderer ledelsesekspert og professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet.

Hvor forgængeren, Christian Roslev, kom fra et trafikselskab, så kommer Jesper T. Lok fra en lang karriere i A.P. Møller-Mærsk. Dermed er der lagt op til noget af et kulturskifte fra en koncern, der nærmest har holdt pressen på afstand, og så til en dagligdag i det offentlige søgelys.

- Jeg håber da, at han har gjort sig klart, hvor stor en del af opgaven for DSBs topchef det er at håndtere medierne, siger Anders Drejer.

Også politikernes indblanding og de markante fagforeninger hos DSB kan give den nye topchef spændende nye udfordringer.

Annonce:

Anders Drejer hæfter sig dog ved, at man nu har valgt en direktør med fokus på at få driften i DSB - også rent økonomisk - til at fungere godt.

- Hvis man ikke får styr på driften, kan man ikke komme videre med DSB, konstaterer Anders Drejer.

Selv med succes på de indre linjer og driften kan Jesper T. Lok komme i uføre, hvis for eksempel spareplaner skaber for meget uro i forhold til fagforeningerne med efterfølgende strejker.

Anders Drejer forudser, at DSBs formand, Peter Schütze, muligvis kan komme til at spille en større rolle i forhold til offentligheden.

Stillingen er blevet besat relativt hurtigt, efter at Christian Roslev forlod posten i oktober. Anders Drejer vurderer, at DSB har været nødt til at begynde helt forfra og ikke har kunnet "genbruge" kandidater fra sidste runde, hvor Roslev fik jobbet.

Jesper T. Lok kan se frem til en løn på 4,5 millioner kroner plus en bonusordning på op til 25 procent.

Det er ikke så meget i forhold til ansvaret for det store selskab, mener Anders Drejer. Men han er overbevist om, at mange erhvervsfolk ser ledelsen af DSB som en spændende udfordring, også med en løn i underkanten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: