Flere nydanskere vil være dommere i retten

Andelen af lægdommere med anden etnisk baggrund end dansk er femdoblet siden 1996. Justitsministeren er glad

Der er kommet markant flere nydanskere i korpset af lægdommere, der i samråd med juridiske dommere afgør retssager i Danmark.

Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Siden årtusindskiftet har det været et erklæret mål at tiltrække flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk til tjansen som nævninge eller domsmænd, og nu har anstrengelserne båret frugt.

I perioden 1996-2000 var der ifølge Justitsministeriet 72 lægdommere med "fremmed oprindelse", mens der for de næste fire år er udpeget 413.

Denne femdobling glæder justitsminister Morten Bødskov (S).

- Det er vigtigt, at der sker en bred rekruttering blandt lægdommerne for at sikre, at de afspejler sammensætningen af det danske samfund. Derfor synes jeg også, at det er meget positivt, at andelen af nydanske lægdommere er steget, siger justitsministeren i en skriftlig kommentar til rapporten.

Trods stigningen er der fortsat et stykke til, at de nydanske lægdommere afspejler befolkningssammensætningen.

Det ville ifølge rapporten kræve 504 nydanske lægdommere at nå det mål.

I den landsdækkende paraplyorganisation Rådet for Etniske Minoriteter understreger formand Muhsin Tÿrkyilmaz vigtigheden af, at nydanskerne får plads i samfundets grundlæggende institutioner.

- Generelt er det meget positivt for etniske minoriteter at engagere sig, uanset om det er i en bestyrelse eller som domsmand ved en retssag. Så føler man sig mere som en del af samfundet, siger Muhsin Tÿrkyilmaz, der selv har tyrkisk baggrund.

Korpset af lægdommere udpeges for fire år af gangen, og det nye kuld skal virke frem til 2015.