TV: Breivik var apatisk og smilende i retten

Det skar i hjertet på en af de overlevende fra Utøya, da han så massemorderen Anders Breivik i retten

En af de unge mennesker, der overlevede Anders Behring Breiviks massakre på Utøya den 22. juli oplevede i dag massemorderen i levende live i retten.

- Han var meget apatisk. Han virkede meget kold, siger 18-årige Erik Kursetgjerde til norske VG.

SE INTERVIEWET FRA RETTEN I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

- I begyndelsen havde han et lille smil på læben. Det var det, der stak mest i hjertet, siger han.

LÆS OGSÅ: Breivik i retten: Politiet vil tillade besøg

Hvordan var det at se ham, er du glad for du kom?

- Det var rigtig rart at se ham være omringet af politifolk, men udover det, er svaret både ja og nej, siger den unge Utøya-overlever til VG.

Fængslet 12 uger
I retten blev Breivik varetægtsfængslet i yderligere 12 uger - fire uger mere end hans advokat Geir Lippestad havde anmodet om.

LÆS OGSÅ: Breivik møder sine ofre og pressen

Lippestad havde heller ikke held med at få ophævet det medieforbud, der gør at Breivik ikke må læse aviser eller se nyheder i tv, ligesom forbudene mod at få besøg og modtage breve også bliver opretholdt.

Alle forbud bliver dog ophævet som straffen skrider frem.