Det store slag om kunststøtten

Hammerich-dvd nr. 8: Tømmermændene over velstandsudviklingen gav dønninger i kulturlivet

Lagerforvalter Peter Rindal (i midten) mente, at de, der interesserer sig for moderne kunst, selv må betale for den. Her debatterer han med professor Niels Lergaard på Statens Kunstfonds udstilling i Esbjerg. (Foto: Erik Friis)
Lagerforvalter Peter Rindal (i midten) mente, at de, der interesserer sig for moderne kunst, selv må betale for den. Her debatterer han med professor Niels Lergaard på Statens Kunstfonds udstilling i Esbjerg. (Foto: Erik Friis)

Udviklingen af overflodssamfundet siden 1950’erne slog igennem i kunstnernes måde at opfatte verden på, og 1960’erne kom til at byde på helt nye kunstneriske udtryk. Folketinget skubbede på med etableringen af Statens Kunstfond. Det var for meget for en del danskere.

– Vi ta’r os til hovedet, når Statens Kunstfond betaler 53.000 kr. for et lærred, der kun indeholder nogle streger og trekanter, erklærer lagerforvalter Peter Rindal i ottende afsnit af Paul Hammerichs ’Gamle Danmark’.

Kritikken gjaldt et maleri af Richard Mortensen.

Rindal gav navn til ’rindalismen’. Hvad den går ud på, har Hammerich et bud på:

– Den typiske rindalist var en midaldrende, frustreret landarbejder, der var blevet revet bort fra sit nedarvede kulturmønster. I industribyerne blev han en fremmedarbejder med det mest beskidte job til den laveste hyre. Han havde ingen glæde af kulturtilbud fra det kgl. Charlottenborg.

Panduros tv-dramatik
Allerede i 1962 havde Jesper Jensen, Klaus Rifbjerg og Leif Panduro set sig gale på udviklingen. Det kom frem i revyen ’Gris på Gaflen’. Netop Panduro blev den første tv-dramatiker.

– Han kunne digte til skærmen – disse nærkig ned i sjælen på velfærdsstatens gale normal-danskere, som Paul Hammerich siger.

Dvd nr.8 af ’Gamle Danmark’ kan købes fra i morgen for 39 kr. ved samtidigt køb af Ekstra Bladet?





1 af 2 Leif Panduro blev med sine tv-spil den førende fortolker af det nye velstandssamfunds mennesker. (Foto: Lars Hansen/Polfoto)
2 af 2 Lagerforvalter Peter Rindal (i midten) mente, at de, der interesserer sig for moderne kunst, selv må betale for den. Her debatterer han med professor Niels Lergaard på Statens Kunstfonds udstilling i Esbjerg. (Foto: Erik Friis)