70 mennesker såret i Rom

Den italienske forsvarsminister var tæt på at blive fanget i flammerne

Centrum af Rom ligner en ruin efter dagens demonstrationer, skriver flere italienske nyhedsmedier. (Foto: AP)
Centrum af Rom ligner en ruin efter dagens demonstrationer, skriver flere italienske nyhedsmedier. (Foto: AP)

Regeringsbygninger stod i flammer og der blev kastet med flasker og kanonslag under eftermiddagens demonstrationen mod økonomisk ulighed i Rom.

Det resulterede i at 70 mennesker kom til skade under urolighederne, og for tre mennesker betegnes tilstanden som alvorlig, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Hospitalsvæsenet så sig nødsaget til at oprette en klinik tæt ved St. John Lateran-pladsen, hvor de værste uroligheder fandt sted. Her behandlede de 25 mennesker for skader. De øvrige 45 tilskadekomne er blevet sendt på skadestuer i Rom.

Forsvarsminister i livsfare
Også den italienske forsvarsminister, Ignazio La Russa, fik demonstrationerne at mærke helt tæt på.

Han overlevede kun fordi hans kone og hans naboer hjalp ham med at flygte fra den brændende regeringsbygning, skriver Ansa.

Mange af de centrale gader i Rom ligner ruiner, fordi demonstranterne brugte gadeinventar for at barrikaderer sig for politiets tåregas og vandkanoner. Lygtepæle, stilladser, skraldespande og planter er blevet flået op, og ligger nu og flyder i store bunker sammen med brosten og smadrede flasker. Flere regeringsbiler er også blevet brændt ned.

En stor del af borgere, som bor i området omkring demonstrationen, er flygtet ud af centrum og har gemt sig i nærtliggende kirker og bygninger.

0 kommentarer
Vis kommentarer