Se listen: Verdens mest morderiske lande

Grønland rangerer højt i den morbide statistik, der har medtalt i alt 468.000 drab

Grønland er på niveau med Mexico, Rusland og flere afrikanske lande. (Foto: United Nations Office on Drugs and Crime)
Grønland er på niveau med Mexico, Rusland og flere afrikanske lande. (Foto: United Nations Office on Drugs and Crime)

Hvis et lands økonomi pludselig styrtdykker, så øges antallet af mandrab.

Det er en af de foruroligende konklussioner i en netop udsendt rapport lavet af UNODC, som er deres første globale undersøgelse af drab.

Rapporten har medtalt i alt 468.000 drab i 2010, og skriver, at der er størst risiko for at blive udsat for forsætteligt drab i Central- og Sydamerika, Caribien og centrale og sydlige Afrika.

Grønland er slemt
Heldigvis dukker Danmark først op langt nede på listen, med 0.9 mord per 100.000 indbyggere - hvis man altså ikke tæller Grønland med.

For Grøndland ramler faktisk ind i røde tal, der er tyve gange højere end Danmark. Grønland har intet mindre end 10.5 mord per 100.000 indbyggere.

Rapporten viser desuden, at drab på kvinder oftest er en følge af vold i hjemmet.

Antallet af drab har generelt været faldende i de fleste steder af verden siden 1995, men er for nyligt begyndt at stige igen i Mellemamerika og Caribien.

De værste
Honduras har den morbide førsteplads på den kedelige liste med henholdvis 82 mord per 100.000 indbyggere, hvilket er væsentligt højere end andenpladsen. Her finder man El Salvador, der har en statistik på 66 mord per 100.000 indbyggere.

Det er blandt andet organiseret kriminalitet, narkotikahandel, en voldelig bandekultur og en stor forekomst af skydevåben der gør, at disse lande rangerer højt på UNODC's liste. Der bliver i det hele taget oftere dræbt med skydevåben i dag end tidligere, konkluderer rapporten.

Se hele listen i UNODC rapport her.

1 af 3 Danmark er heldigvis langt nede på den europæiske liste. (Foto: United Nations Office on Drugs and Crime)
2 af 3 Honduras topper listen, hvilket hovedsageligt skyldes organiseret kriminalitet. (Foto: AP)
3 af 3 Grønland er på niveau med Mexico, Rusland og flere afrikanske lande. (Foto: United Nations Office on Drugs and Crime)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere