Tobakschef: Måske brugte vi falsk tobak

Claus Bagger kan ikke afvise, at der har været brugt rekonstrueret tobak i Prince-cigaretterne

Allan Lykke jensen har fået den første indrømmelse i sagen mod Skandinavisk Tobakskompagni (foto: Johnny Wichmann)
Allan Lykke jensen har fået den første indrømmelse i sagen mod Skandinavisk Tobakskompagni (foto: Johnny Wichmann)

Der kan have været brugt rekonstrueret tobaksaffald i Prince-cigaretterne frem til starten af 1990'erne. Det medgav den tidligere direktør i Skandinavisk Tobakskompagni Claus Bagger i Østre Landsret tirsdag.

- Det har vi måske ja. Det ved jeg ikke, sagde Bagger.

Han blev afhørt som partsrepræsentant for Skandinavisk Tobakskompagni, der er stævnet af eks-rygeren Allan Lykke Jensen for at have brugt forskellige stoffer og teknikker til at vildlede rygerne om nikotin- og tjæreoptaget i Prince-cigaretterne.

En af disse metoder er ifølge kritikere tilsætningen af rekonstrueret tobaksaffald.

Claus Bagger forklarede dog samtidig, at man på daværende tidspunkt ikke betragtede tilsætningen som farlig, og at man ligeledes nu betragter anklagerne som modbeviste.

- Jeg kan huske, der var en debat om rekonstrueret tobak. Holdningen hos os var, at det ikke havde nogen betydning, men efter andres mening gjorde det, at man øgede nikotinoptaget, hvilken altså viste sig at være forkert, lød det fra Bagger.

Han er i dag direktør for Skandinavisk Holding, som ejer aktiemajoriteten i Skandinavisk Tobakskompagni.

Bagger afviste under afhøringen, at der skulle være tilsat stoffer til Skandinavisk Tobakskompagnis produkter, som skulle øge rygerens nikotinoptag.

- Nu er jeg jo ikke kemiker, men jeg har fået det forklaret af vores teknikere, at der ikke findes stoffer, der øger nikotinoptaget, fortalte Bagger.

Han forklarede dog, at selskabet i slutningen af 1990'erne fjernede stoffet monoammoniumphosphat fra sit cigaretpapir efter en debat i medierne.

- Selvom vi mente, det ingen betydning havde, så valgte vi i lyset af den kraftige debat, der var, at fjerne stofferne, forklarede direktøren.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen