Los på fri fod

Los 'på flugt' forskrækkede kærestepar på skovtur

Denne los fra et zoo i Finland er næppe den 'skyldige', som forskrækkede kæresteparret (Foto: Polfoto)
Denne los fra et zoo i Finland er næppe den 'skyldige', som forskrækkede kæresteparret (Foto: Polfoto)

Et kærestepar fik sig noget af en overraskelse, da de var ude at gå en tur.

Alex Nielsen og kæresten Mette Jensen var i går ude at gå en tur i skoven ved Mundelstrup nordvest for Aarhus. Her så de noget ganske udsædvanligt. En los kom pludselig gående ud fra skoven og hen imod dem.

- Jeg tænkte først, at det måske var en ræv. Men da den kom tættere på, kunne jeg godt se, at det var en noget større kattedyr, siger Alex Nielsen til TV2 Østjylland

Lossen har ikke levet i de danske skove i 5000 år, så det var lidt af et særsyn. Skov- og Naturstyrelsen bekræfter, at det er en los, der er på de billeder, som kæresteparret har taget.

TV2 Østjylland har været i kontakt med blandt andet Munkholm Zoo,, der dog oplyser, at det ikke er deres los, der er på fri fod.

Lars Bruun Hansen der er skovfoged og vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Søhøjlandet fortæller, at der formentlig er tale om en tam los.