TV: Betjent glemte overvågningen - brækker næsen på mand

En tilsyneladende aggressiv betjent brækkede næsen og to ribben på en mand, der ikke havde optrådt voldeligt

En betjent fra den amerikanske stat Detroit er ikke bange for at slå først - uanset om det betyder brækkede knogler på offeret.

Det viser overvågningsbilleder fra MGM Grand Casino.

SE BETJENTENE TÆVE MANDEN I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

En 38-årig mand havde angiveligt klappet en kvindelig tjener i bagdelen, og derfor mødte to betjente op på stedet for at vise ham ud, skriver My Fox Detroit.

LÆS OGSÅ: TV: Fodboldfan vil smadre politimand og bliver anholdt

Overvågningsoptagelserne viser, at manden fulgte frivilligt med betjentene, men pludselig stopper de alle op og indleder tilsyneladende et mindre skænderi.

Knytnæveslag i ansigtet
Det er uklart, hvad den 38-årige siger til betjentene, men den ene slår med et hårdt knytnæveslag manden i gulvet.

Episoden stopper dog ikke her. Da betjentene forsøger at lægge manden i håndjern, får han også flere slag i siden.

Manden blev slæbt væk i håndjern med en brækket næse og to brækkede ribben. Han har nu sagsøgt både staten Detroit og de to politifolk.

LÆS OGSÅ: TV: Her bliver knivmand nakket i bagholdsangreb