SvampeBob gør dit barn dum

Amerikansk undersøgelse viser, at tempofyldte tegnefilm som SvampeBob skader børns evne til indlæring og koncentration

Nickelodeons populære tegneseriefigur SvampeBob. (Foto: AP)
Nickelodeons populære tegneseriefigur SvampeBob. (Foto: AP)

Den populære tegnefilm SvampeBob burde være uegnet for små børn.

Det konkluderer en amerikansk undersøgelse, som har målt, hvordan den tempofyldte tegnefilm påvirker børns evne til koncentration og indlæring i minutterne efter, at de har set programmet.

– Jeg vil ikke anbefale, at børn ser SvampeBob inden skoletid, eller når der er forventninger om, at de skal være opmærksomme og lære, siger psykologi-professor Angeline Lillard, der står bag undersøgelsen.

60 børn i fire års alderen deltog i undersøgelsen, som mandag blev offentliggjort i en artikel i det amerikanske tidsskrift Pediatrics.

Børnene blev delt op i tre tilfældige grupper. En gruppe så SvampeBob, mens en anden gruppe så en anderledes rolig og langsom tegnefilm. En tredje gruppe så slet ikke så fjernsyn, med blev i stedet sat til at tegne.

Og resultatet var iøjefaldende.

En psykologisk test viste, at gruppen af børn, som havde set SvampeBob, efterfølgende havde markant vanskeligere ved selvkontrol og koncentration end børn fra de to andre grupper.

Usundt fjernsyn
Dimitri Christakis, der er ekspert i børns udvikling på et hospital i Seattle, siger, at undersøgelsen viser, at tempofyldte tv-programmer ikke er sundt for små børn.

– Det betyder noget, hvad børn se på tv - ikke kun hvor meget, de ser, siger han til nyhedsbureauet Associated Press.

En talsmand for børne- og ungdomskanalen Nickelodeon, der sender SvampeBob, afviser undersøgelsen som overfladisk og tilføjer, at tegnefilmen slet ikke er for fireårige, men derimod aldersgruppen 6-11 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere