Rester af orkan blæser mod Danmark

Næste uge bliver koldere og mere blæsende, til gengæld bliver der minder torden og lynild

Torden og lyn flænsede hen over himlen i hele landet i nat. DMI har registrerede mere end 10.000 lyn siden midnat, og der er stadig lidt mere elektricitet tilbage i skyerne.

- Tordenvejret dannes på grænsen mellem noget varm og fugtig luft, som vi har øst for os, og så dem køligere luft der kommer vestfra. Der kommer lige en omgang mere i aften og i nat, hvor det er de sydøstlige dele af landet og især Bornholm, som må holde for, siger vagtchet hos DMI Frank Nielsen til ekstrabladet.dk.

Tjek vejret på vejret.dk

Koldt og blæsende
Den varme luft er blevet hængende fra sommeren, der var præget af en relativt høj gennemsnitstemperatur, blandt andet på grund af sommerens mange skyer og regn.

Fra i morgen er det slut med den lumre luft, vurderer han. Et stort lavtryksområde, der er dannet af resterne af orkanen Katja, bevæger sig ind over landet.

- Fra mandag middag og resten af ugen er det en helt anden vejrtype vi får. Det bliver køligere og mere blæsende fra vest med byger og nogle af dagene op til hård vind til kuling. Så det ser ud som om, at vi får blæst den varme og fugtige luft væk, siger Frank Nielsen til ekstrabladet.dk.