Årets første orkan hjemsøger Caribien

Årets første orkan har ramt Caribien. Den har fået navnet Irene og bevæger sig i retning af USA's østkyst

Orkansæsonen er atter i gang i Caribien. Den første af årets orkaner i regionen blev mandag dannet ved Puerto Rico og har fået navnet Irene.

USA's Nationale Orkancenter venter, at Orkan Irene, som med tiden kan nå frem til Florida, kan forårsage omfattende materiel skade. Den har vindhastigheder på op til 120 km i timen.

Flere end 800.000 hjem i Puerto Rico var mandag uden elektricitet som følge af Orkan Irenes første hærgen. I nabostaten Den Dominikanske Republik er regeringen i alarmberedskab.

Det samme er tilfældet i de mange små caribiske østater umiddelbart øst for Puerto Rico.

Blandt disse er De Amerikanske Jomfruøer, der tidligere udgjorde Dansk Vestindien. Her slog myndighederne alarm allerede sent søndag.

- I lyset af den forventede effekt af den tropiske storm Irene på vores område erklærer jeg Jomfruøerne i undtagelsestilstand, meddelte øernes guvernør, John de Jongh Jr.

Det oplyser avisen St. Croix Source.

Foreløbig ser det dog ud til, at de gamle danske øer er sluppet med skrækken.

Orkanen Irene bevæger sig væk fra St. Croix, St. Thomas og St. Jan. Den har retningen vest-nordvest og dermed kurs mod den amerikanske østkyst.

Orkanen ventes at miste en del af sin styrke, når den antageligt mandag aften bevæger sig hen over Den Dominikanske Republik.

Men tirsdag ser det ud til, at den igen tager til i styrke, når den bevæger sig over havet i retning af Bahama-øerne.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen