Kriminelle udnytter huller i din smartphone

De kan se, hvor du er, de kan aflytte dine samtaler, de kan lænse din bankkonto - din smartphone giver gratis entre til dit privatliv og dine penge

Din smartphone indeholder masser af ting, som folk vil bryde loven for at få fat i. (Arkivfoto: POLFOTO/Anita Graversen)
Din smartphone indeholder masser af ting, som folk vil bryde loven for at få fat i. (Arkivfoto: POLFOTO/Anita Graversen)

Sikkerheden på de såkaldte smartphones er så ringe, at it-kriminelle kan overtage kontrollen med din smartphone.

- De kan aflytte dine samtaler, lænse dine bankkonti, se hvor du er og overtage kontrollen med dine sociale sider, siger Jan Kaastrup, it-sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS, et sikkerhedsfirma der blandt andet hjælper finanssektoren med it-sikkerhed.

Truslerne har senest nået et nyt skræmmende niveau. Det kom frem ved hackernes netop overståede årlige konference i Las Vegas, DEF CON.

Læs også: Her hacker vi partilederens telefon

- Hackerne kan angribe din mobil via usikre trådløse netværk som telefonerne automatisk logger på, men senest er det kommet frem, at det er lykkedes hackerne at sætte en antenne op, der udgiver sig for at være et 3G-netværk. Det betyder reelt, at mobilbrugerne er chanceløse, når de logger på internettet, siger Jan Kaastrup.

Og det er kun en foreløbig advarsel. Flere af landets førende sikkerhedseksperter har dømt 2011 til at være mobilhackernes år.

- Vi ser lige nu en eksplosion på mobilsiden. Der er sket en meget stor vækst fra 2004 til 2010. I 2004 var der under 20 kendte malware (virusser red.) til mobiltelefoner, og i slutningen af 2010 var der 1100 varianter, siger Patrick Mylund, teknisk direktør hos Kaspersky Lab - et verdens største antivirusselskaber.

Virus på kreditkortet
Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse for brugerne. Via telefonens sim-kort kan de kriminelle suge fra den bankkonto, der er tilknyttet.

- Det er ligesom at have virus på sit kreditkort, siger Jan Kaastrup.

De kan nemlig shoppe løs med overtakserede sms'er og opkald, men også købe værdiløse programmer og spil, som de selv tjener på.

Læs også: Ekspert rystet over Folketings-sikkerhed

- På top 25-listen over de mest solgte applikationer på den danske app-store lå der for nylig 10 kinesiske applikationer. Det var håbløse applikationer, som kostede spidsen af en jetjager. Her kunne det godt tyde på, at danske itunes konti er blevet brugt til at opkøbe dem.

Præcis hvor mange danskere der er blevet snydt, er svært at sige, forklarer Patrick Mylund.

- Det er svært at undersøge, fordi det er de samme App-stores, som folk internationalt køber ind i - App Stores, Android Market, iTunes App Store og Amazon App.

Er din telefon blevet hacket? Tip os anonymt på 1224 (alm. sms-takst) eller 1224@eb.dk.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

0 kommentarer
Vis kommentarer