Danske nationalister trænede nær præsident-residens

- Vi trænede danske venner i taktik og skarpskydning, siger den russiske nationalist-leder Dmitrij Demusjkin til ekstrabladet.dk

Dmitrij Demusjkin bekræfter, at han har trænet danske nationalister. (Foto: Privatfoto)
Dmitrij Demusjkin bekræfter, at han har trænet danske nationalister. (Foto: Privatfoto)

- Det er rigtigt, at vi samarbejder med nationalisterne fra hele verden, herunder med Danmarks Nationale Front. Jeg kender Lars Wittmann fra Danmark som har besøgt os her i Moskva. Jeg kan bekræfte, at vi kamptrænede sammen på en skydebane i Zavidovo uden for Moskva, siger Dmitrij Demusjkin, leder af den nationalistiske, 'etno-politiske' paraply-organisation Russere, til ekstrabladet.dk.

Naturfredningsområdet Zavidovo ligger ca. 120 km nord for Moskva og er bevogtet af Kremls elitetropper: Præsident Dmitrij Medvedevs residens i Rusland ligger nemlig i Zavidovo.

LÆS OGSÅ: Danske nationalister kamptræner i Rusland

Dmitrij Demusjkin er 32 år gammel, uddannet økonom, nu ph.d-studerende og tidligere formand for den national-socialistiske bevægelse Slavisk Union også kendt som SS. Siden bevægelsen blev forbudt af de russiske myndigheder i april 2010, har Dmitrij Demusjkin og hans tilhængere stiftet en ny paraply-organisation, som hedder Russere. Ifølge de seneste meningsmålinger er der ca. fem procent af befolkningen, som støtter organisationen.

Våben-tilladelse
- Vi trænede danskere i taktik og skarpskydning. Og det er ikke ulovligt. Vi har våbentilladelser og våbenlicens. Vi er medlemmer af jagt-klubber, siger Dmitrij Demesjkin.

- Vores opgave er at træne folk i at forsvare Rusland. Og det er helt lovligt og legalt. Man behøver ikke tilladelse til den slags sports-aktiviteter og militær-patriotisk uddannelse, fortsætter han og tilføjer:

- Jeg må indrømme, at vores samarbejde med Danmarks Nationale Front foreløbig er begrænset. Danskere har deltaget i vores træning, de har besøgt os flere gange i Moskva og endda forsøgt et fælles projekt. Jeg deltog i et møde sammen med Lars Wittmann i Moskva til støtte for obersten Vladimir Kvatjkov (som er sigtet for militær-kupforsøg, red.). Men det er i småtingsafdelingen sammenlignet med vores venner fra andre lande. De tyske nationalister opholder sig hos os næsten permanent.

LÆS OGSÅ: DNF kalder samarbejde med ektrem nazigruppe for 'en begynderfejl'

Ammunition i Oslo
Ifølge Dmitrij Demusjkin har Slavisk Union et dårligt omdømme i Nordeuropa efter at hans partifælle Vjatjeslav Datsik fik afslag på sin asylansøgning i Norge. Det norske politi havde beslaglagt våben og ammunition hos Datsiks tilhængere i Oslo.

- Her i Rusland har vi ikke nogen sprængstoffer eller bomber, fastslår Dmitrij Demusjkin.

Rusland for russere
- Er du nationalist eller nazist?

- Det er det samme. Vi vil beskytte russisk kultur og traditioner. Vi siger: Rusland for russere, men vi kræver ikke, at folk med anden etnisk baggrund skal forlade Rusland, siger Dmitrij Demusjkin.

Han fortæller, at han har besøgt Tjetjeniens præsident Ramzan Kadyrov, som godt kunne forstå hans synspunkter.

Han siger at den forbudte bevægelse Slavisk Union nu opererer fra udlandet.

Se video af det danske besøg i Rusland her

1 af 2 Skydetræningen foregik nær præsident Medvedevs residens i et meget lukket område. (Privatfoto)
2 af 2 Dmitrij Demusjkin bekræfter, at han har trænet danske nationalister. (Foto: Privatfoto)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen