Lyn rammer oftere mænd

Næsten alle, der bliver dræbt af lynnedslag, er mænd - uheld eller dumhed?

648 mennesker blev dræbt af lynnedslag i USA i perioden 1995 til 2008. 82 procent var mænd. (Arkivfoto: Thomas Borberg)
648 mennesker blev dræbt af lynnedslag i USA i perioden 1995 til 2008. 82 procent var mænd. (Arkivfoto: Thomas Borberg)

Mænd bliver oftere ramt og dræbt af lynnedslag end kvinder.

Det viser en amerikansk undersøgelse.

Af de 648 mennesker, der blev dræbt af lynnedslag i USA i perioden 1995 til 2008, var 82 procent mænd.

Og selv om vi mænd gerne vil have, at det måske skyldes noget biologisk som f. eks. vores højde eller ekstra meget jern i kraniet, så skyldes det bare... dumhed.

- Mænd tager flere risici, når det lyner og tordner, siger lyn-ekspert hos National Weather Service, John Jensenius, ifølge accuweather.com.

Mænd er mindre villige til at opgive det, de nu er i gang med, bare fordi det begynder at lyne.

- Mænd fortsætter ufortrødent med fritidsbeskæftigelser, der gør dem udsatte som at spille golf, fiske eller campere, siger John Jensenius.

Når mænd er mere risikovillige i tordenvejr, skyldes det flere tusind år gamle urinstinkter, mener en adfærdspsykolog, Peter Todd, fra Indiana University.

- Kvinders prioriteter var at tage sig af afkommet. Det opvejede enhver lyst til at tiltrække sig en partner ved at opføre sig dristigt, siger Peter Todd.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere