Kæledyr forbudt

San Francisco har planer om at indføre et forbud mod salg af alle former for kæledyr

En komite for dyre-kontrol og velfærd vil bl.a. forbyde køb og salg af hundehvalpe i San Francisco. (Arkivfoto: Søren Osgood)
En komite for dyre-kontrol og velfærd vil bl.a. forbyde køb og salg af hundehvalpe i San Francisco. (Arkivfoto: Søren Osgood)

Nu skal det være slut med impulskøb af hunde, katte og guldfisk i den amerikanske by San Francisco.

Komiteen for dyre-kontrol og velfærd har fremsat lovforslaget 'Humane Pet Acquisition Proposal'. Det skriver BBC.

Forslaget går ud på at forhindre impulskøb af kæledyr, som ifølge forslagsstillerne kan føre til dyremishandling.

Samtidig skal loven forhindre, at kæledyr bliver behandlet som en handelsvare.

I første omgang gik forslaget kun på hunde og katte, men det er nu udvidet til alle former for kæledyr.

Ifølge forslaget vil det dog stadig være muligt at få et dyr fra dyreinternater.

Det vil også fortsat være lovligt at indkøbe levende dyr, hvis de er beregnet til menneskeføde.

Forslaget er nu sendt til høring i byens rådgivende råd.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere