Vi graver vores afdøde op

En ommer. Urner med pårørendes aske flyttes i stor stil

Når vi flytter til den anden del af landet, vil vi have familiemedlemmerne med - også selvom de ligger i en urne. (Arkivfoto: Kim Agersteen)
Når vi flytter til den anden del af landet, vil vi have familiemedlemmerne med - også selvom de ligger i en urne. (Arkivfoto: Kim Agersteen)

Flere og flere vælger at flytte urner med pårørendes aske.

Det oplever man blandt andet på de fem kommunale kirkegårde i Odense.

- Det er noget, vi oplever mere og mere af. Det er der ingen tvivl om. Cirka 30 gange om året skal vi ud og grave en urne op, siger landskabsarkitekt Casper Nicolai Pagh Vett, der står for den daglige drift af byens kommunale kirkegårde.

Samme melding lyder fra Københavns Kommune.

Her graver man hvert år godt 100 urner op fra de fem kommunale kirkegårde.

- Mange ønsker at få samlet familien, så mor og far ikke ligger på to forskellige kirkegårde. Andre er flyttet til den anden ende af landet og vil have familien med, siger fuldmægtig Anette Klintsø fra Center for Kirkegårde i Københavns Kommune.

Andre steder vælger folk at få gravet deres kæres urner op fra de såkaldte fællesgrave også kaldet De Ukendtes Grav, fordi de fortryder, at de ikke kender det præcise sted, hvor mor, far eller ægtemandens urne blev sat ned.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere