Myndighederne arbejder stadig på at lokalisere nomadefamilien fra Langeland, der mistænkes for at vanrøgte familiens fire børn.
Det er især familiens fireårige datter der er bekymring for. Den fireårige er stærkt undervægtig, og hun er udeblevet fra undersøgelser på sygehuset.
Myndighederne har tidligere meddelt, at de tror familien er rejst til Holland, hvor faderen i familien kommer fra.
Læs også: Nomadefamilien har givet livstegn
- I går var jeg sikker på familien var i Holland, men med den her familie er det ikke til at sige. De kan finde på at flytte over natten, fortæller Charlotte Jensen der er souschef i Børne- og Kulturafdelingen i Langeland Kommune.
Læs også: Jagt på nomadefamilie: 4-årig pige vejer kun 11 kilo
Ifølge Charlotte Jensen bliver sagen vanskeliggjort af at et andet lands myndigheder nu er involveret i sagen, og hun forventer ikke at der sker noget nyt i sagen hen over weekenden.
Familien får ikke nogen penge fra kommunen, og menes at lave af kriminalitet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.