Danskerne nyder solen

Solen brager ned over Danmark: Det skulle blive den hidtil varmeste dag, og danskerne nyder det allerede

Emilie (tv) og Nina er nye studenter fra Falkonergårdens Gymnasium, og restituerede sig efter fredagens hestevognstur. (Foto: Anthon Unger)
Emilie (tv) og Nina er nye studenter fra Falkonergårdens Gymnasium, og restituerede sig efter fredagens hestevognstur. (Foto: Anthon Unger)

Meteorologerne har lovet temperaturer på op til 28 grader i dag, og det tegner dermed til at blive den hidtil varmeste dag i år.

I København var mange byboere allerede trukket udenfor i solen, da ekstrabladet.dk ved middagstid lagde vejen forbi Kongens Have.

Droppede solcremen
De nybagte studenter Nina Jensen på 20 og Emilie Åkerwall på 19, bagte videre i den stærke sommersol, oven på en weekend, der fredag havde budt på en tur i hestevogn - i temperaturer, der var knap så behagelige som i dag.

- Man har det så varmt på vognen, så vi mærkede ikke så meget til det. Det regnede lidt om morgenen, men det var ikke så slemt, siger Emilie til ekstrabladet.dk.

Pigerne havde droppet solcremen, til trods for, at dagen i dag har et meget højt strålingsniveau, der ifølge DMI kan give ubeskyttet hud solskoldning i løbet af en halv time.

Læs: Solen steger dig i dag

- Når man lige hører det, så tænker man selvfølgelig over det - men når man går herned, så skænker man det ikke rigtig en tanke, siger Emilie til ekstrabladet.dk.

- Jeg synes heller ikke, man ser, at de andre, som er hernede putter solcreme på, så vi er da ikke de eneste, som ikke bruger det, siger Nina.

Tre dages sommerferie
Veninderne Mira Fromberg og Sisse Hansen, begge på 25, nød også solen, men havde garderet sig imod strålingsfaren:

- Vi har lige taget noget solcreme på, fordi vi hørte det, så vi tænkte, at vi hellere måtte gøre det, siger Sisse Hansen.

Sisse var så heldig at have fået fri fra sit arbejde på Metronome, så hun kunne slutte sig til veninden Mira. Hun blev færdiguddannet som jordemoder i sidste uge, og har travlt med at få det mest mulige ud af solen:

- Jeg skal begynde på job på fredag, så jeg har lige tre dage til at slappe af, og så skal jeg ellers arbejde hele sommeren og ikke holde noget ferie, siger Mira Fromberg til ekstrabladet.dk.

Husker du at bruge solcreme i disse dage? Skriv i kommentarfeltet

1 af 2 Mira (tv) og Sisse er gamle veninder, og kunne nyde dagen sammen i parken, efter Sisse havde fået uventet fri fra arbejde. (Foto: Anthon Unger)
2 af 2 Emilie (tv) og Nina er nye studenter fra Falkonergårdens Gymnasium, og restituerede sig efter fredagens hestevognstur. (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere