Børnehaveklasseelever smadrede biler

Efter gentagne tilfælde af groft hærværk har Nordvestskolen i Helsingør bortvist tre børnehaveklasseelever

Ledelsen på Nordvestskolen i Helsingør har valgt at bortvise tre elever fra 0. klasse efter gentagne tilfælde af omfattende hærværk. Det skriver Helsingør Dagblad.

To af de tre drenge på omkring syv år, som deltog i hærværket, er blevet smidt ud af Nordvestskolen og går nu i skole andre steder. Skolelederen mener ikke, at der var andre muligheder.

- Det er skolens politik, at når man overtræder skolens regler på grov og uansvarlig måde og endda efter en advarsel gentager forseelsen, så må vi drøfte, om der er andre muligheder for børnenes skolegang, siger Tommy Sørensen, skoleleder på Nordvestskolen.

De tre elever fra 0. klasse havde for et stykke tid siden udført hærværk på talrige biler på skolens parkeringsplads.

Ifølge Helsingør Dagblads oplysninger havde de benyttet kæppe og sten, og biler fik knust ruder, ødelagt og blev påført store ridser.

Umiddelbart efter blev eleverne og deres forældre indkaldt til samtale på skolen. Samtalerne havde dog ikke det ønskede resultatet, for få uger senere var den gal igen.

De tre drenge havde på ny udøvet omfattende hærværk på biler parkeret på skolens P-plads. I alt blev 10 biler hærget. Skaderne er omfattende, og bilernes ejere har rejst et erstatningskrav, som drengenes forældre må tage sig af.

- Efter anden omgang gik vi ind i en dialog med forældrene, hvor vi anbefalede, at børnene fik et andet skoletilbud, altså flyttede skoler, så de kunne starte forfra i stedet for at blive fastholdt i den rolle, de havde puttet sig selv i. De tre børn fungerer godt i dag, siger Tommy Sørensen.

Ved du noget? Så send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere