Solen vil i dag varme vores eget lille kongerige op til 27 grader enkelte steder, mens en stor del af Europa vil opleve markant højere temperaturer.
Faktisk vil det flere steder blive stegende hedt. Så er du på jagt efter varmen, gælder det om at pakke tasken og nappe en hyrevogn til nærmeste lufthavn.
37 grader i Madrid
Skynder du dig på en flyver til Madrid, kan du godt pakke både solbriller og den bedste solcreme. I den spanske hovedstad bliver det nemlig op til 37 grader i dag.
Læs også: I dag er det store pjækkedag
Den massive varme fra Spanien vil sprede sig op gennem Europa, og derfor vil du også kunne opleve at blive ramt af hedebølgen, hvis du skal på en romantisk tur til Paris. Her bliver det 36 grader, så det kan være en idé at finde en plet i Eiffeltårnets skygge.
Sol og blå himmel i London
Selvom London ikke ligefrem er byen, man rejser til for at blive brun, så kan du godt finde shorts og t-shirt frem, hvis du tager mod England. I hovedstaden bliver det 30 grader og med en stort set skyfri himmel.
Italien ligger godt nok ikke i den linje, som får glæde af den spanske varme, men alligevel har de ingen grund til at klage. Temperaturen i Rom sniger i dag sig op på 29 grader til glæde for de tusindvis af turister, som valfarter til byen.
Drop charterturen
Danmark bliver altså ikke det sted i Europa, hvor det bliver varmest, men én storby slår vi dog alligevel. I Berlin bliver det kun 26 grader, så jagter du varmen, er det lettere og ikke mindst hurtigere at tage toget til Jylland, hvor det bliver 27 grader enkelte steder.
Er du på vej på charterferie, bør du måske genoverveje den beslutning, ihvertfald hvis du går efter de højeste temperaturer. De populærer charterdestinationer bliver langt fra så varme som for eksempel Paris eller Madrid.
Øerne bliver varmere
I Sunny Beach, Bulgarien kan termometeret kun snige sig op på 24 grader, og det samme gælder Tenerife.
På Rhodos bliver det marginalt varmere med 27 grader, mens Mallorca kan se frem til hele 28 grader. Dog bliver det varmere på de sidstnævnte steder senere på ugen.
Se mere om vejret rundt om i verden på Vejret.dk
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.