Nike i voldsomme narko-beskyldninger

Tøjmærket Nike er i strid modvind i USA på grund af nye T-shirts, der har slogans med narko-referencer

Her er en af de omdiskuterede T-shirts. (Screendump fra Nike.com)
Her er en af de omdiskuterede T-shirts. (Screendump fra Nike.com)

Tøjfirmaet Nike har lanceret en tøjlinie, der primært henvender sig til skatere og surfere, og for at friste målgruppen har det udstyret deres T-shirts med nogle smarte udtryk, der bruges i miljøet.

Slogans som 'Get high', 'Dope', 'Get wet' og 'Ride Pipe' pryder de nye T-shirts, og de tydelige narko-referencer har fået folk op af stolene i USA.

Ude af trit med sund fornuft
Flere politikere er oprørte over trøjerne, som forlanges fjernet fra hylderne.

- Jeres vinduesudstilling af T-shirts med stoffer og bandeords-ordspil er ude af trit med... hele vores by og vores aspirationer for vores ungdom... For ikke at sige almindelig sund fornuft, skriver Bostons borgmester, Thomas M. Menino, i et åbent brev til Nike.

Også det amerikanske dopingagentur er rystet over de provokerende slogans.

Totalt uansvarligt
- Atleter får deres liv ødelagt af præstationsfremmende stoffer, og det er totalt uansvarligt, at Nike nu aktivt promoverer det for at opnå profit, siger Travis Tygart, direktør for anti-doping-agenturet, til nyhedsbureauet AP.

Nike er ikke overraskende uenige i kritikken.

- Sport er en modgift mod stoffer, siger tøjgigantens talsmand, Erin Dobson, til AP.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere