Ny metro bliver underjordisk rutsjebane

Cityringen kommer til at bugte sig hele 25 meter op og ned. Det giver en større niveauforskel end Tivolis bjergrutsjebane

Wiiiiiiiiiiiii!!!!!! (Foto: Thomas Borbert)
Wiiiiiiiiiiiii!!!!!! (Foto: Thomas Borbert)

Det bliver lidt af en rutsjebanetur at komme ud at køre med den kommende city-ring i København.

Den nedgravede metro får nemlig en højdeforskel på hele 25 meter, hvilket er mere end Tivolis bjergrutsjebanes sølle 18 meter.

Det skriver fagbladet Ingeniøren.

Og med en billetpris på 108 kroner for to timers fornøjelse i alle zoner lyder det som en billig forlystelse.

Læs også: Københavnsk byport overrasker arkæologer

Men før det indre legebarn begynder at glæde sig alt for meget, har Metroselskabet en kedelig besked.

- Man kommer ikke til at mærke det, siger construction manager Mikkel Kjær Jensen til ekstrabladet.dk.

- Der er 25 meter mellem det højeste og det laveste punkt. Men man skal huske på, at der er cirka 15 kilometer rundt.

Det giver en hældning på sølle seks procent, når det går vildest for sig.

Så selv sarte sjæle kan roligt sætte sig i sædet uden frygt for kilden i maven eller alvorlige propper i ørerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere