Flere danskere vælger efterlønnen fra

Efterlønnerne bliver ældre, og der er stadig flere kvinder end mænd, som vælger at gå på efterløn

Mens politikerne fortsat diskuterer efterlønsreform, vælger færre danskere at gå på efterløn, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser også, at efterlønnerne blive ældre, og at der stadig er flere kvinder end mænd, der vælger at holde op med at arbejde.

En tredjedel af de 60 til 64 årige var på efterløn i årets første kvartal. Det svarer til 120.200 personer.

Tallene viser samtidig, at fra 1. kvartal i 2007 til 1. kvartal i 2011 har færre valgt at gå på efterløn.

I alt er den andel af befolkningen, der er på efterløn, faldet 4,6 procentpoint. De 61-årige er med et fald på 7,2 procentpoint den aldersgruppe, der er faldet mest.

Modsat er de 64-årige kun faldet med 4,3 procentpoint.

De ældste anvender efterlønsordningen mest. Knap halvdelen - 48 procent - af de 64 årige var på efterløn i første kvartal 2011 efterfulgt af de 63 årige med 43 procent og de 62 årige med 35 procent.

De 60- og 61 årige adskiller sig fra de ældre alderstrin ved at bruge efterlønsordningen mindre. De 60 årige med en andel på 16 procent og de 61 årige med 21 procent.

Kvinderne vælger i højere grad at gå på efterløn end mændene. I første kvartal var 37 procent af de 60 til 64 årige kvinder på efterløn, mens det gjaldt 30 procent af mændene.

Efterløn er mindst udbredt i a-kasserne for de højtuddannede - akademikere, økonomer, magistre og ingeniører, hvor færre end 25 procent af de forsikrede over 60 år var på efterløn i første kvartal.

Med en andel på 64 procent var fødevareforbundets a-kasse (NNF) den a-kasse, hvor flest forsikrede over 60 år var på efterløn, efterfulgt af 3F med 61 procent og FOA med 59 procent.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere