Vulkan sender aske op over Eritrea

En vulkan, der har været i dvale i næsten 150 år, sender aske op i luften over Afrikas Horn

En vulkan, der længe har ligget i dvale, er gået i udbrud i Eritrea på Afrikas Horn efter en række jordskælv. Vulkanen har sendt en 13,5 kilometer høj søjle af aske op i luften.

Vulkanen begyndte at gå i udbrud natten til mandag, fremgår det af det franskbaserede vulkanovervågningsorgan VAAC's hjemmeside.

Et tørt og afsidesliggende område i Eritrea nær grænsen til Etiopien blev rystet af flere jordskælv i løbet af søndagen. Det voldsomste jordskælv blev ifølge USA's Geologiske Undersøgelser målt til 5,7 på den åbne richterskala.

Dubbi-vulkanen, der ligger 350 kilometer nord for Eritreas hovedstad, Asmara, og 233 kilometer øst for den etiopiske by Mekelle, menes sidste gang at have været i udbrud i 1861.

Vulkanudbruddet har fået USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, til at afkorte sin igangværende rundrejse i Afrika.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere