Regn truer pinsesolen

Pinsen begynder godt, men senere på dagen truer byger og kold luft med at skygge for pinsesolen. Og i morgen kommer der regn, i hvert fald i Jylland

Dagen  begynder godt med sol og enkelte skyer - de kan dog begynde at dryppe senere på dagen. (Foto: vejret.dk)
Dagen begynder godt med sol og enkelte skyer - de kan dog begynde at dryppe senere på dagen. (Foto: vejret.dk)

Pinsesolen skuffede ikke de danskere, som var stået tidligt op (eller havde droppet at gå i seng) for at se den danse, for der var fra morgenstunden sol over det meste af landet.

Det gælder om at nyde det mens du kan, især hvis du bor i den vestlige del af landet. Senere kan der komme tordenbyger, og i morgen er der regn påvej, melder Danmarks Meterologiske Institut (DMI).

- Lige nu ser det pænt ud, men senere kan der komme byger, især i den vestlige del af landet, hvor der også kan være noget torden. Der ligger et torenvejr lige vest for Danmark, som bevæger sig ind over landet, siger vagthavende hos DMI, Lars Henriksen.

Læs mere om vejret i dit lokalområde på vejret.dk.

Det meste af dagen i dag bliver der dog 'plads til sol', lover vejrmanden, og temperaturerne bliver omkring 15 til 20 grader, ved vestvendte kyster lidt koldere.

- I morgen, anden pinsedag, begynder der at trænge sig noget mere regn på. Landet bliver delt i to: I den nordvestlige del af landet bliver det en dag med en del skyer og efterhånden regn, mens det i den østlige del ser overvejende tørt ud med mulighed for nogen sol, måske en enkelt byge, i løbet af dagen, siger Lars Henriksen til ekstrabladet.dk.

Regnvejret vil i løbet af dagen trække ind over landt og nå frem til de østlige egne hen under aften, vurderer han. Temperaturerne kan nå op omkring 22 grader i de østlige egne, for samtidig med regnvejret trækker lunere luft op til Danmark sydfra.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere