Danske strande og søer får topkarakterer

Danske strande og søer er i topform til badesæsonen. Det viser EU's badevandstjek

Så er det i vandet, piger. Der er ingen undskyldning, for danske strande får fine karakterer. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Så er det i vandet, piger. Der er ingen undskyldning, for danske strande får fine karakterer. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Find bare svømmefødder og dykkerbriller frem. De danske strande og søer er i topform, og snart også så varme, at alle kan være med.

Samtlige 115 ferskvandssøer i Danmark levede nemlig i 2010 op til EU's krav for badevand, og af dem fik 101 af søerne topkarakterer. Det er første gang i 20 år.

Samtidig levede 1001 af Danmarks i alt 1054 badestrande op til EU's krav om badevandskvalitet, og ingen strande måtte lukkes ned i hele badesæsonen 2010.

Sådan lyder konklusionen fra Det Europæiske Miljøagentur, der om kort tid er klar med deres årlige fællesrapport om badevandskvalitet i EU. Det oplyser Miljøministeriet.

Antallet af kyststrande, der ikke lever op til EU's krav er faldet fra 55 strande i 2009 til 39 strande i 2010.

Det er mere end en halvering i forhold til for fire år side, hvor 73 strande ikke opfyldte EU-kravene.

Danmark har en af EU's længste kyststrækninger, og af landet i alt 1954 strande opfylder 95,2 procent eller 1001 kvalitetskravene.

Ved nogle strande og kyststrækninger har badevandskvaliteten i korte perioder ikke overholdt grænseværdierne.

Det skyldes blandt andet overløb fra kloaknettet og spildevandsbassiner i forbindelse med de massive skybrud, der ramte Danmark i løbet af sommeren 2010.

Hvert år udsender Det Europæiske Miljøagentur en fællesrapport om badevandskvaliteten i EU.

Rapporten kan læses på www.nst.dk, når den offentliggøres 16. juni.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere