Konflikt giver ny frist for selvangivelse

Konflikten hos CSC betyder, at fristen for at indsende den udvidede selvangivelse udskydes en uge

Skat har besluttet at udskyde fristen for indsendelse af den udvidede selvangivelse fra den 3. til den 10. juli.

Beslutningen er en følge af konflikten hos Skats it-leverandør, CSC.

Alle de erhvervsdrivende, der anvender TastSelv, påvirkes ikke af konflikten i CSC. Derimod rammes udsendelser med papir, således at den udvidede selvangivelse i disse tilfælde først lander i borgernes postkasse i sidste halvdel af denne måned.

- Det er yderst beklageligt, at vi må udskyde fristen. Men det vigtigste er at sikre, at de erhvervsdrivende mærker det her mindst muligt, og derfor udskyder vi fristen en uge, forklarer kontorchef i Skat Henrik Kähler.

Den udvidede selvangivelse bruges af bl.a. selvstændige erhvervsdrivende, kunstnere samt borgere med udenlandsk indkomst.

Fristen for at indsende selvangivelsen udskydes ikke for selskaber. Deres sidste dag er fortsat den 3. juli, medmindre de har forskudt regnskabsår.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere