OPEC-ballade påvirker bezinprisen

OPEC-landene afviste i dag at øge olieproduktionen, men det vil næppe få den danske benzinpris til at stige markant, vurderer olieanalytiker

OPEC-landene besluttede i dag, at olie-produktionen ikke skal øges. Dermed falder prisen for en liter olie ikke. (Foto: Thomas Wilmann)
OPEC-landene besluttede i dag, at olie-produktionen ikke skal øges. Dermed falder prisen for en liter olie ikke. (Foto: Thomas Wilmann)

Bare rolig!

Benzinprisen eksploderer næppe trods dårlig nyt fra OPEC.

Organisationen for de store olieproducerende lande besluttede ellers på et møde i Wien i dag at fastholde olieproduktionen på det nuværende niveau.

Det fik straks prisen for en tønde olie til at stige til 115 dollar, da flere olieanalytikere havde ventet en stigning i produktionen for at få olieprisen til at falde.

Onsdag eftermiddag kostede den amerikanske råolie 100,50 dollar per tønde, hvilket er en stigning på 1,40 dollar. Brentolien steg med 1,8 dollar og kostede 117,84 dollar per tønde.

Men olieanalytiker i Statoil, Peter Rasmussen, tror ikke, at beslutningen vil kunne mærkes ved benzinstanderen i Danmark.

- Prisen vil måske stige en smule, men ikke noget forbrugeren vil kunne mærke. Det er betyder mere for prisen, hvad der sker i Mellemøsten. Når der forhåbentlig kommer ro i bl.a. Yemen, vil benzinprisen formentlig falde en smule indenfor det næste halve år, men på lang sigt vil prisen kun gå én vej, og det er op, siger Peter Rasmussen til ekstrabladet.dk.

På dagens møde i Wien var der stor uenighed.

Men 6 af organisationens 12 medlemmer, bl.a. Iran, Venezuela og Algeria , afviste at øge produktionen, mens bl.a. Saudi Arabien og enkelte andre lande gerne ville øge produktionen.

Saudi Arabiens olieminister Ali Al-Naimi sagde efter mødet til Bloomberg TV, at det var det værste OPEC-møde nogensinde.

Han er utilfreds med, at det ikke lykkedes for Opec-landene at blive enige om at øge produktionen, hvilket straks fik oliepriserne til at stige.

- Uheldigvis var vi ikke i stand til at blive enige om at reducere eller øge produktionen, konstaterer generalsekretær i Opec Abdullah El-Badri.

Han håber, at landene vil træde sammen igen om tre måneder, mens Saudi-Arabiens olieminister ikke mener, at Opec vil mødes før til december.

Ifølge ministeren havde de arabiske golfstater foreslået en stigning på omkring en million tønder olie om dagen, heriblandt også Irak, der ikke er bundet af kvoter.

Sammenbruddet i forhandlingerne er en stor skuffelse for de industrialiserede forbrugerlande, der havde håbet, at Opec ville gribe ind over for de stigende priser på brændstof.

Ifølge Opec-sekretariatet i Wien vil der mangle 1,7 millioner tønder olie om dagen i andet halvår af 2011, hvis man ser på forventet udbud og efterspørgsel.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere