Titanic II er gået ned

Mange ville tøve med at købe et skib med navnet Titanic. En brite tog chancen. Nu er Titanic II gået ned

Det er næsten 100 år siden, at passagerskibet Titanic forliste på sin jomfrurejse i Atlanterhavet efter at have ramt et isbjerg.

En begivenhed, der siden er blevet en berømt tragedie i skibsfartens historie.

Den britiske lystsejler Mark Wilkinson er tilsyneladende ikke overtroisk. Han købte et båd, som var døbt Titanic II - og det gik galt på jomfrurejsen.

Titanic II var - og det her er datid, for skibet ligger nu på havets bund - en lille motorbåd på 16 fod, knapt fem meter.

Den blev købt af Mark Wilkinson, som er i 40'erne. Han fragtede båden hjem til Birmingham i det centrale England på en anhænger. Han gjorde båden klar.

Så kørte han Titanic II til West Bay-havnen i Dorset i det sydlige England, og båden fik vand under kølen.

Efter en succesrig fisketur på jomfrurejsen vendte Wilkinson Titanic II's stævn hjemad, men så begyndte det at gå galt. Da han kom ind i havnen, fossede vandet ind i.

Wilkinson måtte forlade båden, der sank, mens havnefogeden kom Mark Wilkinson til hjælp.

- Hvis det ikke havde været for havnefogeden, var jeg gået ned med Titanic, siger han til de lokale medier.

- Det er en smule flovt, og jeg er ved at have fået nok af folk, der spørger, om jeg sejlede ind i et isbjerg, tilføjer han.

Et øjenvidne fortæller: - Det var ikke en særlig stor båd. Jeg tror, at en isterning kunne synke den.

Passagerskibet Titanic sank den 15. april 1912. Flere end 1500 mennesker omkom.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere