Bernanke: Vækst i USA skuffer

Det går langsommere end ventet med at få den økonomiske vækst i USA til at vokse, siger centralbankchef

Chefen for den amerikanske centralbank, Ben Bernanke, erkender, at væksten i den amerikanske økonomi går langsommere end ventet.

Men han giver ingen svar på, hvorvidt centralbanken overvejer yderligere skridt for at stimulere væksten.

Bernanke advarer samtidig de amerikanske politikere, der overvejer kraftige nedskæringer på budgettet, om, at den slags kan afspore den økonomiske genopretning.

- USA's økonomiske vækst ser ud til at have været noget langsommere end ventet i år. Flere indikatorer antyder også, at vi har mistet momentum på arbejdsmarkedet i de senere uger, siger Bernanke.

Men centralbankchefen tror ikke, at den seneste tids svage økonomiske tal vil fortsætte ret længe, og at de bør åbne op for stærkere vækst i andet halvår af 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere