Se hvordan lynene ramte Danmark

Næsten 18.000 lynnedslag over Danmark mandag

Næsten 18.000 lyn oplyste himmelen over Danmark i løbet af mandagen. (Foto: Danmarks Meteorologiske Institut)
Næsten 18.000 lyn oplyste himmelen over Danmark i løbet af mandagen. (Foto: Danmarks Meteorologiske Institut)

Bornholm gik fri, men ellers fik langt størstedelen af Danmark 'glæde' af mandagens lyn- og tordenvejr, der oplyste himmelen og udløste store tordenskrald.

En håndfuld bygninger landet over blev blev ramt af lyn og brød i brand, og selv om enkelte af husene på det nærmeste brændte ned, kom ingen mennesker eller dyr noget til, lyder det samstemmende fra landets politikredse.

Falck rykkede ud til 11 huse, der havde fået for meget vand, men det varslede skybrud blev ikke så slemt som frygtet.

Læs også: Lyn stikker ild til flere huse

Hos Danmarks Meteorologiske Institut betegner vagthavende meteorolog, Olaf Mathiassen, mandagens lyn- og tordenvejr som 'rimeligt stort'.

- Vi havde 17.702 lynnedslag frem til midnat mellem mandag og tirsdag, og det er et temmelig højt antal lyn, selv om det ikke er i nærheden af at være rekord. Jeg husker, at vi en juni måned - jeg husker ikke året - havde et voldsomt vejrsystem over Danmark, der udløste tæt ved 100.000 lyn, siger Olaf Mathiassen til ekstrabladet.dk.

Kraftigt regnvejr på vej
Tirsdagen bliver noget mildere hvad angår nedbør og lyn og torden.

- Der kan komme enkelte lokale regn- og tordenbyger, og uden at jeg vil lægge hovedet på blokken er det ikke særlig sandsynligt, at der opstår skybrud nogen stedeer, siger Olaf Mathiassen.

Natten til torsdag kan vi forvente, at der igen bliver åbnet for sluserne.

- Som det ser ud lige nu , kan vi onsdag aften og natten til torsdag risikere et kraftigt regnvejr, der er defineret som over 24 milimeter regn på seks timer, siger Olaf Mathiassen til ekstrabladet.dk.

Tjek dit lokale vejr her.

1 af 2 En håndfuld huse landet over blev offer for flammerne efter lynnedslag. (Foto: Henrik Larsen)
2 af 2 Næsten 18.000 lyn oplyste himmelen over Danmark i løbet af mandagen. (Foto: Danmarks Meteorologiske Institut)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere