Kraftigt tordenvejr rammer Danmark

Det nærmer sig skybrud visse steder, når et regnfuldt tordenvejr mandag rumler ind over landet - tjek vejrudsigten påVejret.dk

Enkelte steder kan blive ramt af skybrud i løbet af mandagen. (Arkivfoto: Kristian Linnemann)
Enkelte steder kan blive ramt af skybrud i løbet af mandagen. (Arkivfoto: Kristian Linnemann)

Efter en weekend med bragende solskinsvejr kommer der nu andre boller på suppen.

Tjek vejrudsigten på Vejret.dk

I løbet af mandagen trækker regnbyger ind over Danmark sydvest fra og byder på lynnedslag, tordenbrag og en hel del nedbør, oplyser TV2 Vejrcenter.

- Det kan godt blive rimelig kraftig torden og lokalt kan det blive tæt på skybrud, mens der gennemsnitlig vil falde en 5-10 millimeter regn, fortæller meteorolog Andreas Nyholm.

Der vil dog være store lokale forskelle, lyder det, og tordenvejret rammer de sydvestlige egne først.

DMI har mandag morgen udsendt varsel om skybrud i hele landet, undtagen Bornholm.

- Jeg tror, at det begynder ved middagstid over Sønderjylland. Derefter vil det bevæge sig over Jylland, Fyn og så videre til sjællænderne sidst på eftermiddagen, siger Andreas Nyholm.

Tordenvejret når først det nordlige Danmark og Bornholm ud på aftenen, lyder prognosen.

Når vi kommer ud på aftentimerne, vil det våde vejr stille og rolig forlade Sønderjylland, og ved tirsdagens begyndelse ser det igen ud til at blive tørt.

- Tirsdag kommer solen ikke til at brage igennem ligesom den har gjort i weekenden, men det holder stort set tørt, måske med undtagelse af de østligste egne, hvor der er risiko for byger, fortæller Andreas Nyholm.

Temperaturmæssigt vil vi stadig komme til at ligge på den pæne side af de 20 grader, oplyser TV2 Vejret.

Tjek vejrudsigten på Vejret.dk

Har du billeder af skybruddet eller tordenvejret, så send dem til 1224 (alm. takst) eller i en mail til 1224@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere