Mænd foretrækker fodbold frem for sex

Når der er vigtige kampe i fjernsynet, kan det mærkes på bordellerne. Mændene foretrækker nemlig at blive hjemme og se bold frem for at aflægge de prostituerede et besøg

Der er tomt på bordellerne, når der er fodboldbrag i fjernsynet(Foto: AP)
Der er tomt på bordellerne, når der er fodboldbrag i fjernsynet(Foto: AP)

Når landskampen og Kesslers boksebrag løber over skærmen i aften, vil det kunne mærkes på bordellernes omsætning. Mænd foretrækker nemlig at smække benene og se en god kamp i flimmerkassen frem for at aflægge de prostituerede et besøg.

Sidste weekend var Skat på kontrolbesøg på bordeller på hele Sjælland, og her var det utilfredse prostituerede, som politiet mødte. De klagede over, at mændene blev hjemme og så sport frem for at tage på bordel.

Læs også: Besat af Kessler

Fodbold er lig med dårlig omsætning
- Vores kontrolbesøg faldt sammen med Champions League-finalen mellem Manchester United og FC Barcelona, og det var enslydende for alle bordellerne, at aftenen var sløv i forhold til, hvad de plejer at have i omsætning, fortæller Allan Kok, der er projektleder i Skat, ifølge sn.dk.

Men der gik ikke længe fra kampen var fløjtet af, til mændene kom op af sofaen.Rundt regnet tog det faktisk ikke mere end ti minutter, til der stod tre mænd på bordellet i Køge, hvor Skats folk var på det tidspunkt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere